Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400 NILS BOSSON STl’RE.
Deres korte Svar, ikke turde være Tilfældet med Dem; thi er
De Kong Eriks Ven, saa maa De ogsaa holde med hans
Venner. Mig vitterlig findes der ikke mere end en eneste i
hele Deres Slægt, der staar Kongen imod, og det er Deres
Søskendebarn, Marskens Svend, Xils Bosson.»
"Xils Bosson! gjentog Magnus, men tonløst, næsten som
om det faldt ganske naturligt at udtale det Xavn i den
Tankegang, Drostens Ord havde fremkaldt hos ham.
«Ja vel!» fortsatte Drosten, «og vil De stille Dem paa
hans Side, saa sig det rent ud. Mig synes det ellers, som
om De skulle ville tjene to Herrer, og da kan De gjøre
blot halv Tjeneste ...»
"Slige Ord, Drost Krister, passer ilde i Deres Mund!»
udbrød Magnus og hævede stolt sit Hoved, «Magnus
Bengtsson er en Forbryder og en fredløs Mand, men den han tjener,
den tjener han ærligt, og det kan De lægge Dem paa Hjerte
og mindes, naar Tiden kommer, Hr. Krister Xilsson, at kan
jeg engang vælge mellem min Fader og mit Søskendebarn,
mellem Dem og Marsken, saa skal De se mig paa Xils Bossons
og Marskens Side! . . . Der har De mit Ord i denne Sag! . . .
Kongens Bud til Dem har jeg bragt frem; noget udover dette
har jeg ikke paataget mig, og hvad De kan anse for godt og
nyttigt at gjøre og lade, til Kongen kommer, det faar De
afgjøre hos Dem selv med Deres Venner, ikke med mig!»
«De fører en stolt Tale, Magnus Bengtsson», gjenmælte
Drosten, «se bare til, at De ikke lover mere, end De kan
holde! Det turde hænde, at naar De herefter faar Tidender
hjemmefra, De da skal faa høre, at Xils Bosson har vendt sig
fra Marsken til Kongen . . . han er ganske ung og raader
ikke endnu for sig selv, hans Sind er let at ændre.»
«Den Dag skal De aldrig se, saavidt jeg kjender mit
Søskendebarn!» afbrød Magnus heftigt, og som om han
ønskede snart at faa se en Ende paa dette Sammentræde, til—
føiede han: «dog faar det blive, som det vil dermed, jeg maa
gaa min Vei ... og nu, Hr. Drost, hvad giver De mig for
en Hilsen tilbage til Kongen?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
