Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 11 .NILS BOSSON STl’RK.
op mod Luerne. Den ulykkelige, der paa denne Maade skulde
pines til Døde, hvis hun ikke vilde efterkomme sin grusomme
Bøddels Vilje, var en ældre Kvinde. Det graa Haar hang i
snoede Taver omkring hendes Hoved, og det var umuligt at
gjenkjende hendes Ansigtstræk, der af Smerte og Raseri var
fuldstændig forvredne. De to Mænd lo satanisk og syntes at
finde en sand Nydelse i sit Offers uudsigelige Smerter.
Alt-s mimen mindede om Skjærsildens Kvaler. Et mere træffende
Billede heraf kunde aldrig Middelalderens Kirke have fremstillet
i sine Skuespil.
Blodet stivnede i Ungersvendens Aarer ved dette Syn.
Men det fremtryllede ogsaa al hans Kraft. Her, om
nogensinde, gjaldt det ved Kamp for den værgeløse at vise s’g
værdig til engang at træde ind i Riddernes Lag, og uden at
betænke sig et Øieblik eller beregne den ulige Kamp, som
øieblikkets Fare og den sjælelige Spænding fordoblede, greb
han om Pinetræet og løftede det tilligemed den fastbundne
arme Kvinde et Stykke fra Ilden. Lynsnart drog han derpaa
sit Sværd og hug ind paa de to Mænd.
Disse stod som fortryllede. Ligesom den blodtørstige af
Mordlyst brølende Tiger stundom stoppes i sit Sprang og
bindes og viger tilbage for den guddommelige Majestæt i et
Menneskes Blik, saa stod disse Rovdyrets sande Lige i det
første øieblik aldeles tilintetgjorte. Selve Overraskelsen gjød
ligesom Bly i deres Aarer, og inden de samlede sig, lynede
allerede det hævnende Sværd for deres øine. Den ene, den,
der befandt sig nærmest Døren, faldt øieblikkelig til Marken
for et Hug. Den anden, hvis Dragt forraadte Herremanden,
benyttede sig af Anledningen, kastede Kappen hurtigt over sit
Hoved, og sprang, bag Hævnerens Ryg, ud gjennem Døren,
som han havde Aandsnærværelse nok til at stænge efter sig.
Svenden ilede efter, men Døren vilde ikke gaa op og
befandtes paa en eller anden Maade at være stængt udenfra.
Han saa sig omkring i Stuen, og hans Blik standsede ved
Træet, til hvilket Kvinden var bunden. Dette ledede hans
Tanker fra den pludselige Indestængen hen paa Nødvendig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
