Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
450
NILS BOSSON’ STURE.
men saa meget kan jeg altid gjætte mig til, han skal vel have,
hvad hans Morbroder har havt før ham.»
«Og din Herre har medført Brev fra Hertugen til Drosten?»
«Paa det Svar kan du vente, din lede Eventyrer!» hørtes
en Stemme bag Nils.
Da han vendte sig om, var Værelset fuldt af væbnede
Svende, og nærmest ham stod en mørk Herre med sorte
Lokker under en Hue med Bræmmer af kostbart Pelsværk.
Han greb med sin Haand om Nils Bossons Hals, og en blank
Dolk blinkede i hans Haand.
«Den mindste Bevægelse, og du ligger død for mine
Fødder!» raabte han med en hvæsende Stemme i øret
paa Nils.
Denne kastede sig dog spænstigt til Siden for at springe
op, og Manden stødte idetsamme Dolken mod hans Bryst.
Men Odden traf Nils strax nedenfor Halsen og sprang af, som
om den havde truffet en haard Gjenstand, øieblikkelig var
Nils Bosson paa Benene, og hans Sværd lynede i hans Haand,
og den fine Ridder maatte trække sig tilbage for at undgaa
at blive truffen af de dræbende Hug.
«Grib ham!» raabte han til Svendene, «grib ham og før
ham til Hr. Krister! Der skal han faa velfortjent Løn, for
hvad han har taget sig til!»
Og Svendene trængte sig frem. Deres lange Spyd
dannede en Kreds omkring Nils, og Kredsen blev trangere og
trangere. Det var dog tydeligt for enhver, at hans Liv nok
paa denne Maade kunde tages, men han kunde ikke
fanges.
Da greb der en Nils i Fødderne. Det var den saarede
Svend, som var krøben under Spydene, og hans Greb fældte
Nils til Jorden. De andre kastede sig strax over ham, og
inden nogle øieblikke var han bunden og bragt ud.
Den fornemme Ridder saa sig omkring og blev snart var
den gamle Kvinde, der sad paa Hug i Krogen og syntes med
sit Hjerte at være langt borte fra alt, som tildrog sig omkring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>