Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
456
NILS BOSSON’ STURE.
nu har han gjort sin Sag godt, kan jeg tro . . . ne-ei da,
høivelbaarne Jornfru, det siger jeg forsandt, at før led jeg
aldrig saa meget, før jeg lod ham faa den mindste Yndest.»
Den høivelbaarne Jomfru sagde intet til denne Dom om
Fru Margaretas Yndling, og saaledes hengik en Stund i Taushed.
Ramfrid trak netop tilbage sine Albuer fra Vinduskarmen og
agtede at reise sig, da hun pludselig ytrede:
«•Hellige Guds Moder, der kommer de endnu med en
Fange, og ser jeg ikke feil, saa er det den gamle Kvinde,
som kaldte Livet tilbage hos Kjøkkenmesterens lille Pige ...»
Iliana sprang op fra Bænken og lænede sit Hoved tæt
ind til Ternens og saa det samme som hun.
«Men se», fortsatte denne, "de fører hende op
Høienlofts-broen . . . pas paa, Jomfru Iliana, det gjælder Dem . . . hun
skal koge en Trylledrik til Dem, ja det skal hun . . . jeg
hørte selv for nogle Dage siden Ridderen spørge hende, om
hun kunde tillave en saadan Drik, og da hun ikke vilde svare,
bød han hende stor Rigdom, men hun saa bare endnu mer
mørkt og foragteligt paa ham, og tilslut faldt han paa Knæ
og besvor hende at opfylde hans Ønske, jeg hørte og saa alt,
for jeg stod paa Høienloftsbroen bag en Søile, da Ridderens
Svend løb ned efter den gamle Kvinde, og jeg svingede om
Hjørnet, der hvor det lille Hjørnevindu til Ridderens Værelse
er, og da det var mørkt ude, men lyst inde, og der desuden
var et lidet Hul i Vinduet, saa var det let for mig at høre og
se . . . ja, Kvinden sagde Nei, og jeg syntes, at hun endog
haanede Ridderen, men denne blev vred og sagde, at hvad hun
ikke vilde med det gode, det skulde hun med det onde, og
nu skal han vel gribe til det sidste.»
"Hvad synes du, Ramfrid», spurgte Iliana, -tror du, at
Kvinden er saa klog og indviet i Naturens Hemmeligheder,
som Ridderen formoder?»
"Ja, det tror jeg sikkert, høivelbaarne Jomfru!» svarede
Ramfrid meget bestemt og uden ringeste Betænkning.
«Ramfrid!» udraabte Iliana efter nogle øieblikkes
Taushed, hvorunder hendes øine lynede af Bestemthed, "Ramfrid,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
