Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PAA RÆFVELSTA.
459
Ord til dig i Nykøping, om du vil træde over paa min og mine
Frænders Side mod den lede Voldsmand, din Herre. I saa
Fald, især da ingen Fare er skeet, skal intet blive nævnt om
den svundne Nats Gjerning . . . Sig, Nils Bosson, har du
betænkt dig, og er du kommen til en bedre Beslutning, end
da vi sidst saa hinanden?»
«Nei!» svarede Nils med Bestemthed og ædel Harme, «nei,
til min sidste Blodsdraabe vil jeg være Marsken tro . . . og
hvad denne Mand angaar, saa vil jeg sige Dem et Ord Hr.
Drost, at hvis han længere faar betræde Deres Dørtærskel,
saa smudser De saaledes til Deres Skjoldmærke, at ingen
redelig Mand vil kjendes ved Dem.»
«Betænk dig dog, Ungersvend!» sagde Drosten med al
den Værdighed, som hans Alder og Samfundsstilling forlenede
ham med, «betænk dog, hvem du taler til, og tænk paa, at
den Ridder, om hvem du taler, er min Gjæst! Saa maa du
heller ikke forglemme, hvad der hændte forleden Nat, og hvilke
Følger en slig Ugjerning kan have for dig!»
«Det er netop paa Grund af, hvad der hændte, at jeg
taler slig ... og med al Agtelse for Dem, Hr. Drost,
saa skal jeg dog alle mine Levedage anse denne Mand», han
pegede paa Ridder Jost, «for en Nidding, saasandt han ikke
aabent bekjender sin Forbrydelse og angrer den hos den arme
Kvinde, som han havde tiltænkt en saa grusom Død.»
Den tyske Ridder lo, men Latteren kunde neppe skjule
den Bleghed, der lagde sig over hans Ansigt.
«Aldrig», sagde han og rystede paa Hovedet, idet han
foragtelig vendte sig fra Nils mod Drosten, «aldrig kunde jeg
forestille mig, at en saa stor Frækhed kunde findes i en
Ungersvends Bryst ... De hører det selv, Hr. Drost», og som om
han havde anet, hvad der foregik hos Drosten, der med Møie
syntes at krydse sig frem gjennem et Hav af Tvivl, tilføiede
han, «den gamle Kvinde skal nok tilhøre Deres Husfolk, hun
sidder maaske inde med Hemmeligheder, som det kunde være
godt for Marsken at kjende . . . det forekommer mig derfor
ganske enkelt, at Marsken til denne Beskikkelse har anvendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
