Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PAA RÆFVELSTA.
461
Drosten blev askegraa i Ansigtet ved disse Ord, og selv
Ridder Jost saa med Forundring, hvilket Indtryk denne
Omstændighed gjorde paa den gamle Herre.
«Hvad siger du, Ungersvend , spurgte den første, idet
han bestræbte sig for at skule sin Bevægelse, «den Kvinde, den
Kvinde, hvorom her er Tale skulde være, hun skulde være .. . ?»
«Fru Bengta Pedersdatter, Hr. Erik Pukes Søster!» svarede
Nils kort og bestemt.
Drosten vendte sig om og gik bort til den anden Side af
Værelset. Uden Tvivl randt ham i Minde Samtalen med
Magnus Bengtsson i Folkungataarnet, og den uhyggelige
Hvisken, som usynlige Læber der førte til hans Ore, og bag
dette hævede sig det dystre, truende Billede af Fru Bengta,
der ogsaa talte om Hævn, da han den sidste Gang traf hende
i Forborgen paa Stockholms Slot, hvor han sagde et iskoldt
Nei til den Bøn, hun i sin Fortvivlelse fremførte til ham for
sin ulykkelige Broder, Hr. Erik Puke.
Idetsamme traadte den Svend ind, der var gaaet for at
hente den gamle Kvinde, og forklarede, at ingen havde seet
hende, siden hun som sædvanlig havde forladt Gaarden den
foregaaende Aften. Svendens Ytring fremkaldte en Række
Spørgsmaal fra Drostens Side, der tilslut havde til Følge, at
Kjøkkenmesteren indkaldtes og maatte underkaste sig et
nøiagtigt Forhør. Denne kunde dog intet andet oplyse end, hvad
enhver vidste, at kort før Jul havde man fundet en gammel
Kvinde, som boede i den forfaldne Stue i Skovbakken paa
den anden Side af Kirken, og hun fik snart Ry for sin Kunst
at koge lægende Drikke for Syge, og Kjøkkenmesteren havde
da kaldt hende til Gaarden for sin syge Datter, hvis Liv, hun
ogsaa virkelig reddede.
«Men det rinder mig i Tanke», sagde tilslut
Kjøkkenmesteren, «eftersom De nu ønsker at træffe hende, men ikke
kan finde hende, Hr. Krister, det rinder mig i Tanke, hvad
hun sagde til os Juleaften, da min Hustru priste Guds Moder,
som havde sendt den Gamle til os i vor Nød, ,jeg siger eder’,
sagde hun, ,at der findes dem, der ønsker mig ligesaa langt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
