Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
454 N1LS B0SS0:S’ STURE.
var umuligt at forlade Værelset uden at forraade sig. Det var
hans Hensigt, naar alle havde gaaet tilsengs, og alt var blevet
stille i Gaarden, at slippe ind sine Svende, der først da skulde
ankomme, men som det nu stillede sig, syntes det at blive
umuligt for ham. Der stod ham intet andet tilbage end at
deltage i Skjæmteviserne og Drikkelaget og saaledes lidt efter
lidt løfte Stemningen til det Punkt, hvor Forstanden forlader
Manden og Rusen tager Overhaand. Dette viste sig dog snart
at være ligesaa umuligt. Drostens Mænd holdt ham Stangen,
og før kunde han selv tabe Sands og Samling, end nogen af dem.
Da kom Hovmesteren ind i Stuen. Han hilstes af den
gladeste blandt Svendene med en ny Vise, og et vældigt Bæger
raktes ham, fyldt til Randen. Han tog Plads tæt ved Klas
Lang og modtog med sit sædvanlige hjertelige Udseende Bægeret,
som han tømte til sidste Draabe, men da han skulde sætte
det fra sig, faldt det paa Gulvet. Han bøiede sig ned for at
tage det op, men kom derved til at støde til det, saa det
rullede ind under Bordet. Klas følte derunder, at et
Papir-stykke blev stukket i hans Haand. Men han holdt Haanden
stille paa Knæet og kastede umærkeligt et spørgende Blik paa
Hovmesteren, der idetsamme reise sig og løftede Bægeret høit
over sit Hoved.
«Fyld Bægeret endnu en Gang», raabte han, «jeg drikker
alle vakre Pigers Skaal, men først en for hende, som ligger
mig dybest paa Hjerte!» Og han tømte atter Bægeret til
Bunden, og alle de andre fulgte hans Exempel.»
Men derunder fik Klas Anledning til at kaste et Blik paa
Papirstrimmelen. Der stod blot disse Ord: «Vær frimodig,
Portene skal aabnes, thi Hævnen ruger over Drosten!» Han
rullede sammen Papiret i sin Haand, idet han greb Bægeret.
Saa gik Tiden, og man var kommen et godt Stykke
udover Natten, og alle Tøiler var slupne løs, saa at man ikke
længer var særdeles nøieregnende med, hvad der sagdes, men
mangt et saftigt Ord blev udtalt, især om Marsken og hans Mænd.
«Hvem véd», sagde tilslut én, «hvem véd, om ikke du,
Klas Lang, er kommen hid med Argelist . . . jeg holdt paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
