Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OPDAGELBEN.
479
anden underkastede sig, gjorde ham tilsidst saa yderst svag
og kræftesløs, at man kunde tage ham for en Skygge. Man
kunde næsten se igjennem ham, Blod syntes ikke at findes i
hans Krop, blot øiet luede, som om hele hans Livskraft havde
samlet sig der.
Fra den Holme, hvor Marsken havde sit Hovedkvarter,
hørtes i stille Aftener, naar Vinden stod fra Øst, livlig Sang
og Dansemusik. De skjæmtede og legte og havde ingen
Tanke paa det Dødens Skuespil, som opførtes, eller at Føglarne,
ved hvilke den arme Mand .stod, hvilketsomhelst Øieblik kunde
kaste Død og Fordærvelse ind iblandt dem og omskifte deres
Glæde til Smerte, deres Fryd og Gammen til Fortvivlelse.
Marsken havde sin unge, skjønne Hustru hos sig i Leiren,
fortaltes det, og med hende flere fornemme Fruer og Jomfruer
og han, Rodenberg, holdt deres Skjæbne i sin Haand, og aldrig
kunde det blive ham klart, om det var for Marsken eller hans
Frænde, han vilde ofre sit eget Liv.
Marsken pleiede tidlig om Morgenen at ride langs den
nordlige Strand for at tilse Beleiringsarbeiderne og sit
Krigsfolk. Rodenberg havde mange Gange seet ham, dér han red
frem, ofte ganske ene, og altid havde hans brændende Øie derved
vendt sig mod Himmelen og ligesom tigget om en Straale
Lys. Saalænge han kunde, undgik han at skyde, men han
vidste mere end godt, at den Stund kunde komme, da han
maatte skyde, hvis han ikke vilde blive betragtet som en
Forræder, og den Stund kom ganske snart.
Det var en Morgen, meget tidlig. Rodenberg stod som
sædvanlig ved sin Føglar, og havde staaet der den hele Nat
og lyttet til Aftenvinden, som førte med sig Toner fra det
sprudlende Liv og den jublende Fryd i Marskens Leir. Noget
usædvanlig maatte ganske vist have fundet Sted der; thi Dansen
og Legen fortsattes længere udover Natten end sædvanligt.
Men da Stjernerne blegnede og det gryede af Dag, stod
Slots-høvedsmanden ved Bøssemesterens Side, og hans jernklædte
Haand lagdes tung og fast paa Sværmerens Skulder.
«Idag, Rodenberg, maa Marsken gjøre sin sidste Runde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
