Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
482
NILS BOSSON BTURE.
«Pas paa Rodenberg, nu gjælder det . . .! Dit eller Marskens
Liv skal denne Morgen tages!»
Rodenberg smilte overjordisk, tog Haanden fra
Bøssekammeret og dreiede Føglaren. I samme øieblik steg Marsken
af sin Hest, og gav en Svend Tøilerne og gik tilfods et Stykke.
«Nu, Rodenberg, nu! raabte Høvedsmanden.
Og Skuddet gik af, og en Krudtsky indhyllede Mændene
ved Føglarne. Da den forsvandt, var alle Blikke rettede mod
Stranden. Men der stod Marsken, og hans høie Fjærbusk
viftede stolt for Vinden. Tæt ovenfor hans Hoved laa en stor
Furu kastet overende. Rodenberg stod med foldede Hænder,
og hans Læber mumlede uhørlige Ord. Høvedsmanden vendte
sig bleg af Vrede mod ham, men der laa han allerede paa
Knæ ved den anden Føglar og rettede den.
«Saasandt som jeg lever», sagde han, idet han greb Lunten,
dette Skud skal træffe Marskens Hjerte, hvis Guds Dom er
falden saa!»
Et Lyn, og et forfærdeligt Knald fulgte, men da Røgskyen
spredte sig, saa man, at Krudtkammeret var sprunget og
Svenden, som stod længst tilhøire, og som saaledes ikke
besværedes af Krudtrøgen, der af Østenvinden førtes mod Vest,
sagde, at Stenen ikke havde gaaet tyve Favne fra Føglarens
Munding.
Det var, som om et Glimt af Glæde havde oplyst den
blege Rodenbergs Ansigt, og han stod øieblikkelig ved den
tredje Føglar. Høvedsmanden fraadede af Raseri, men han
kunde ikke bebreide Bøssemageren noget, thi han gjorde
upaa-klagelig sin Pligt.
Den tredje Føglar brændte af, men denne blev kastet ud
af sin Stilling, og Stenen fløi høit over Marskens Hoved.
Gjennem Krudtrøgen saa man Marsken staa aldeles uskadt
paa Stranden og vinke til sit Følge, at de ikke skulde nærme
sig ham, da Skuddene klarlig gjaldt ham, og den Plads, hvor
han stod, saaledes var livsfarlig.
«Skyd, skyd!» raabte Høvedsmanden. «Ved Guds dyre
Blod, Rodenborg, vil ikke den fjerde gjøre Tjeneste, da er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
