Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XILS BOSSON’ STURE.
han havde endt sin Raadslagning, og bagge var i den bedste
Sindsstemning og anførte Dansen med Fryd. Fru Karin
straalede af Ungdom og Skjønhed, og der laa noget saa
henrivende i hendes store, hjertegode Øine, naar hun saa
den almindelige Glæde omkring sig, at hun ligesom fremlokkede
Munterhed og Fryd, hvor hun kastede sit Blik.
Blandt de unge Jomfruer, der gjæstede Marskens Leir,
var det især en, som vakte Fru Karins Opmærksomhed. Det
var den unge Iliana Åkesdatter (Tott). Hun havde fulgt med
sit Søskendebarn, Fru Brita Olofsdatter (Tott), der var gift
med Erengisle Nilsson, en af de mest betydningsfulde Herrer,
der fulgte Marsken, og som ogsaa var en af Befalingsmændene
over Beleiringshæren foran Stegeborg. Fru Karin samtalte
gjerne og længe med den fremmede Jomfru, og de syntes at
forstaa hinanden godt. Men ogsaa et Par andre Øine syntes
at følge den unge Pige med mere Varme end den blotte og
bare ydre Bekjendtskabs, og det var, som om Fru Karin
havde mærket det; thi hun forstod Gang paa Gang at føre
Jomfruen frem for disse øine og i Tale med deres Eiermand,
uden at hverken den ene eller den anden kunde mærke andet,
end at det skede blot ved et Tilfælde. Og altid rødmede
Ungersvenden derved, og den høivelbaarne Jomfru saa saa
ligegyldig ud, som om hun slet ikke havde fæstet sig noget
ved det uformodede Sammentræf, og Fru Karin lo saa
hjertegodt og klappede Iliana paa den fine Kind.
Ungersvenden var ingen anden end Marskens
Søskendebarn Tord Karlsson (Bonde), og ud af hans Blik straalede en
saadan Taknemmelighed for hans Frændes Velvilje, at Fru
Karin blot derved fandt sig rigelig belønnet. Og naar de
to unge svingede sig i Dansen, kunde hun stundom vende
sig til Marsken og pege paa dem og slaa op en fortryllende
Latter.
Men ved en af de Søiler, som bar Dansesalens Tag, paa
det øverste Trappetrin, stod bøiet en høi Skikkelse, hyllet i
en fodsid, hvid Mantel, saa at naar man saa ham paa Afstand,
kunde man tage ham for en Ordensridder, skjønt ved nærmere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
