Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
498 NILS BOSSON STl’RE.
Hr. Xils selv svang sit Sværd med Kjæmpekraft. Men det
hjalp ikke. Herman og hans Svende var dem overlegne.
Da Skumringen faldt paa, var Slagmarken bedækket af faldne;
omkring Hr. Xils Stenson stod blot ni af hans Svende, Resten
var bare Fiender.
Da sporede han sin Hest og søgte at redde sig ved
Flugten, og hans Svende fulgte ham. De blev dog indhentet
og tagne tilfange, den ene efter den anden. Hr. Xils selv
naaede dog til den nærmeste Landsby, men der blev ogsaa
han indhentet og maatte give sig fangen.
Det havde været en klar og Solblank Dag med en svag
Frost, og det prægtigste Maanelys strømmede ud over Marken,
hvor Kampen havde staaet og de faldne laa om hverandre,
Heste og Ryttere, Yen og Fiende. En af de faldne reiste sig
og saa sig omkring.
Rundt om ham laa de Døde. Der han stod, maatte
saaledes Striden have raset som heftigst. Hans Skulderkappe
var blodig og reven istykker, og hans Livtrøie gabede efter
et vældigt Hug, som havde skaaret tvært igjennem den.
Antagelig havde Klingen her truffet noget haardt, som havde
standset den og frelst Ungersvendens Liv, skjønt han havde
tabt Bevistheden og ligget som en død blandt de døde, indtil
Nattevinden havde kaldt ham til Liv igjen. Han for med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
