- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 1. Guldhalsbaandet /
508

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

508 •

NILS BOSSON STl’RE.

Disse vendte snart tilbage, den ene efter den anden, til
Kirkegaarden, hvor de fandt sin gamle Sognepræst optaget
med den Mand, der faldt for Tord Karlssons Sværd. Denne
syntes at have faaet sit Banesaar, og Blodet strømmede
nedover hans Livtrøie.

«Hvad skal vi gjøre?» spurgte Sognepræsten den første
af Bønderne.

«Lad ham falde paa sin Gjerning», sagde Bonden trygt
og hævede sin øxe. «Jeg skal snart sende ham derhen, hvor
han hverken behøver Guld eller Salt.»

Bonden vilde lade Handling følge paa Ordene, men
Sognepræsten stoppede ham.

«\’ci, nei», sagde han, «forhastet Gjerning har Anger til
Løn, vi vil betænke os lidt. Jeg mener at denne Mand her,
hvis han kommer til Live igjen, kan blive den bedste
Løsepenge for den raske Hr. Tord ... Vi skal bringe ham hjem
til mig, saa skal jeg forbinde ham.»

Imens kom flere og flere Bønder til Stedet, og efterat
man yderligere havde overveiet Sagen, seirede Sognepræstens
Mening, og Sjørøveren blev løftet op og baaren af et
Par Bønder til Sognepræstens Stue. Sognepræsten selv gik
ned til Kirkegaardsporten, som om han vilde se udover
Trakten, om endnu noget Spor var at opdage efter de vilde
Vitalier. Det var imens blevet halvmørkt, efterat Solen var gaaet
nsd, og en frisk Vind begyndte at blæse fra Øst. Den gamle
stod der med den ene Haand om Grindens Jerngitter og den
anden bag Øret for bedre at kunne opfange enhver Lyd, men
han hørte intet, der kunde give ham nogen Formening om,
hvorhen Fribytterne havde taget Veien.

Han førte Haanden langsomt fra Gitteret og vilde vende
sig om for at følge Bønderne til sit Hjem, da han pludselig
blev staaende og se til Siden. Lyd af en travende Hest
naaede hans øre. Han lagde atter Haanden til øret og
lyttede med foroverbøiet Hoved og overbeviste sig om, at det
virkelig var en Rytter, der nærmede sig Stedet fra Nord.
Nogle Øieblikke efter saa han ogsaa en Mand tilhest tegne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:47:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/1/0510.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free