Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
510
NILS BOSSON STl’RE.
»Ak, det staar ilde til her, og det kan blive endnu værre;
thi ingen er nu længer sikker, vi har Vitaliebrødre i
Skjærgaarden her udenfor, og de gjør ikke blot Strandhug, men
røver ogsaa Mennesker endog her lige ved Reso Kirke.»
Og Præsten fortalte, hvad der var hændt. Rytteren lyttede
nøie til hvert Ord, og da Præsten havde talt, spurgte han
nærmere efter alle Enkeltheder og om, til hvilken Kant de
havde draget afsted med sin Fange. Imidlertid kom et Par
unge Bønder gaaende fra Nädendalsholdet, og da de hørte
Sognepræstens Stemme, nærmede de sig Kirkegaardsgrinden.
Efterat de ærbødigt havde hilst paa Sognepræsten, forblev de
tause en Stund og hørte paa Rytterens Spørgsmaal og Præstens
Svar, hvorpaa den ene af dem tog til Orde:
«Vitaliebrødrenes Skude ligger fortøiet ved Kukkarokiwi
. . . vi hørte det i Nådendal, hvorfra vi kommer, og er det
Spørgsmaal om at sætte efter den, saa er jeg rede til at være
med og sikkert mange flere med mig. Men en Ulykke
kommer aldrig ene, siger man, og saa meget er sikkert, at her
maa man bruge mere Klogskab end Vold; thi om jeg ikke
tager feil, kan Tabet ellers blive tredobbelt ...»
«Tredobbelt, Ven, Peter . . . hvad mener du?» spurgte
Sognepræsten.
«Jo vel, sorte Brita har havt Storfremmede idag!»
Præsten gjorde Korsets Tegn og mumlede en kort Bøn,
men Peter fortsatte:
«Da vi gik forbi den Bakke, hvor hendes Stue staar,
hørte vi Gnyet af Hestene i Skoven, og det slog os strax, at
det var Vitaliebrødrene fra Kukkarokiwi. Vi listede os opad
Bakken mellem Buskene og fik vor Formodning bekræftet, og
vi saa tydelig, at de førte unge Hr. Tord mellem sig . . .
Saa skyndte vi os derfra for at hente Hjælp ...»
«Godt, godt, min Søn», faldt Præsten ind, «vi skal hjælpe,
hent hurtig et Par raske Karle til, saa skal Hjælpen nu
komme ...»
«Nei, nei, indvendte Rytteren, «Tiden er kostbar, denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
