Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NU,8 BOSSON STURE.
at De, Klas Lang, nu ler i Skjægget til mig . . . Men De
skal se, at det tilsidst gaar den Vei. Jeg saa med mine egne
øine Kongekronen skinne over Marskens Hoved, der han stod
ved Vadstena Klosterkirke, da Munkene sang den hellige Messe
og Barnet raabte til Moderen: ,se hvilken Guldkrone paa
Marskens Hoved!’ Jeg og alle de, som dér var tilstede, hørte
Barnets Ord, og disse mine egne øine saa Kronen. De maa
le dertil, som De bedst har Lyst, men sligt har noget at betyde!
«Det er med Syne, som med Drømmene», svarede Klas
undvigende, «-stundom betyder de noget, stundom intet.»
«•Det kan De sige», brummede Graaskjæggen, <De, som
endnu har ’prøvet lidet af Verden . . . men hvad sagde den
gamle Nonne? Det var efter at Striden var endt med Nils
Stensson, og han var død og begraven, og siden Marsken
havde faaet Slottet her i sine Hænder efter Hr. Hans Krøpelin,
Gud være hans Sjæl naadig, det var da, som han tilsidst ogsaa
havde faaet Bugt med Hr. Magnus Gren paa Borgholm, at
han sent en Aften kom ridende til det gamle Kloster og traf
den Nonne, som kunde forudsige ens fremtidige Skjæbne lige
let, som en Klerk læser i en Bog . . Véd De, hvad den
gamle sagde . . . ?«
«Nei, Johannes, hvor kan vel jeg vide, hvad der er foregaaet
her paa Åbo Slot, lige siden det kom i Marskens Hænder for
snart to Aar siden.»
«•Men jeg var med Marsken, jeg, og derfor véd jeg det, jeg
og gamle Bjørn, han som blev Marskens Svend ved den Tid,
da vi laa ved Hælleskoven mod Hr. Erik Puke, Gud være
hans Sjæl naadig, og da den grønne Ridder først blev synlig
ved Marskens Hof, se, han og jeg var de eneste, som den
Kveld red med Marsken og kom ind i Klostret og saa Nonnen
og hørte, hvad hun sagde. Jeg synes, jeg har seet hendes
Ansigt flere Gange før, og jeg sagde til Bjørn, da vi red
derfra: ,var det ikke hun, som var hos Marsken Morgenen efter
Hr. Erik Pukes Død?» sagde jeg, men som sædvanlig sagde
Bjørn aldrig et Ord, og jeg tør ikke sværge paa, at ei min
Hukommelse kan bedrage mig.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
