Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONGENS BUD.
531
samme Omdømme . . . Men Sveriges Lov, der netop er under
Revision, og som snart skal fremlægges til Sanktion af Kongen,
tilsteder ikke, at en udenlandsk Mand bærer Sveriges Krone, og
saasandt som jeg lever, bliver ikke her snart en Ændring, saa
skal enhver faa se, at vi bliver Tyskernes eller Danskernes
Trælle til evige Tider! Sig mig nu, Karin, om en ærlig Mand
kan taale saadant, og om han ikke hellere skulde gribe til
ethvert Middel for at afværge det?»
«Jo, jo!» hviskede Karin.
■Dog kan du tro mig, naar jeg siger dig», tilføiede Karl,
«at denne min Haand aldrig skal betjene sig af et Middel, der
ikke kan vindes uden at min ridderlige Ære krænkes, og Nils
Bosson er mig kjær, og jeg staar i Taknemmeligheds-Gjæld til
ham for meget. . . Det være langt fra mig, at jeg skulde ville
bygge noget paa det, som kunde blive ham til Skade . . . Men han
higer ikke efter den Storhed, som saa mange jager efter ...»
«Hvem ved dog, Karl», faldt Fru Karin ind, «mig synes,
som om I stræbte efter samme Maal, men ad forskjellige
Veie; du under Kongekronen, han derimod ...»
«Nils . . . Tal ud, Karin!»
Han synes mig at gaa den Vei, som Engelbrekt gik . . .
Kanske, at I begge er lige nødvendige for at naa det store
Maal, Sveriges Befrielse, og maa Herren give eder begge sin
Velsignelse i rigeste Maal!»
Hun omfavnede Karl og bøiede sit Hoved mod hans
Bryst. En lang Taushed fulgte, hvorpaa Samtalen tog en
anden Retning og dreiede sig om den forestaaende Reise, som
Karl havde besluttet at foretage til Kongen. Under dette
traadte den gamle Hovmester ind, Gubben Erland, der nu
ikke kunde skilles fra sin kjære Karl, men vilde følge ham og
tjene ham, saalænge hans Fødder bar ham, og han formaaede
at røre en Haand.
Den gamle Mand saa mere bekymret ud end sædvanlig,
da han traadte ind. Hele hans Ansigt syntes at udtale de
betydningsfulde Ord, som han stadig havde paa Tungen:
«•Mens De er Herre til Fågelvik, saa er De tilstrækkelig baade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
