Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JAGTEN EKTER TRANEN. .-49
havde brændt og brændte for ham hos enhver Mand med et
svensk Hjerte i Brystet, dette var ogsaa et Smykke, som
kunde virke fortryllende, og et Smykke med en høiere, en
uforgjængelig Glans. Det syntes ham, naar han i Tankerne
stillede disse Side om Side med hinanden, som om det ene
trak nedad til Jorden, det andet til Himlen, og hvor kunde
han vel tøve i Valget af disse to? Saadan var den Tanke,
der gav sig Udtryk i Smilet ved Erindringen om, hvor høit
Morfaderen skattede det kostbare Halsbaand.
«Du kjender Historien om min Morfaders Halsbaand,
Svend?’ spurgte Nils, idet han vendte sig om til Rormanden.
«Noget", gjenmælte Svenden, «saa meget idetmindste, at
jeg frygter det mere end Djævelsrenden derhenne!"
«Saa er du i den Sag kommen længere end mange
andre!» ytrede Nils.
«Jo mere andre har higet efter det, og jo længere de har
kunnet gaa for at vinde det, jo mere har jeg forbandet det,
og det synes mig i min Enfoldighed, som om der hvilte mere
Forbandelse end Velsignelse over det! Ikke kunde jeg heller
finde, at den strenge Ridder, Hr. Sven Sture, som bar det før
Dem, var lykkeligere, saa længe han var i Besiddelse deraf,
end naar han var det foruden. Det var, syntes mig, som om
hans Ven engang sagde, et Helvedessmykke, der kunde
berøve én Kraften af den sande Ridderkjæde, den, som findes i
Mandens Hjerte, og hvis Sindbillede den ydre er.»
«Meget nær maa du have staaet min Morfader og hans
Yen, eftersom de talte slige Ord i din Nærværelse?»
«De siger det, jeg stod dem meget nær, og da han mistede
Halsbaandet her i Djævelsrenden, som han altid kaldte det
farlige Sund derhenne, saa var det jeg og hans Ven, hvem
det lykkedes at skaffe ham det tilbage.»
«Men var det ikke ved Landskrona paa Gotland, han
mistede det?» spurgte Nils.
«Jo, jo, han sagde det altid selv, den strenge Herre, thi
den Svend, der tog Halsbaandet om Natten, blev strax opdaget,
og om Morgenen kunde man se ham ro ind mod Sundet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
