Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HØVDINGEN PAA TRANEN. 257
Nils lod Svenden raade, men mente dog, at det kunde
være godt, ikke saadan uden videre at slippe Seilet af Sigte.
«Den styrer samme Kurs om vi», gjenmælte Svenden,
«og om et Par Timer, naar vi kommer op under Øens
Sydside dér, skal de se, at jeg har Ret!» Alligevel vendte han
Hjorten mere mod Nord, saa at han kom til at seile Bidevind.
Neppe havde Hjorten svinget af i denne Retning, førend et nyt
Seil ståk op i Nord, skjønt østligere end den første. .Svenden
ved Roret stod en Stund og betragtede dette nye Seil,
hvorpaa han pludselig vendte Skibet endnu skarpere nordover.
"Der mener jeg, vi har Tranen», sagde han, «"den
kommer hoppende, som om den havde rigtig Lyst til at træde en
Dans.»
«Er det, som du siger, Svend, saa ønskede jeg blot, at
Hjorten bar dobbelt saa mange Seil . . . Se, se hvilken Fart
den gjør, denne Seiler ... Vi naar den ikke, og saa narres
vi igjen ligesom i Djævelsrenden!»
«Vender den ikke, naar den kommer bag øen og seiler
nordover, saa er jeg Mand for, at vi skal naa den, Hr. Nils . . .
Havde vi saa vist været en Sjømil længere Øst, da den fik se
os . . . Thi tror den ikke, at den skal faa os agter ud for
sig, saa tager den Flugten sydover, det skal Du se, og da
tager vi den, førend den ved Ordet af!
«Og i modsat Fald?» spurgte Nils.
«[ modsat Fald kan vi faa seile rundt Bottnen!
Med den mest levende Spænding skuede man fra
Hjortens Dæk udover Havfladen til de to Seilere. Disse syntes
ikke i mindste Maade at forandre sin Kurs. Man saa,
hvorledes den første forsvandt bag den mørke Linje af en
langstrakt 0, og kort efter forsvandt ogsaa den anden, som
Rormanden havde sagt var Tranen. Men Hjorten forandrede ikke
sin Retning. Svenden lod blot Skjødene blive bedre halet ind
for ret at kunne benytte sig af Vinden, og Hjorten viste sig
saa følsom, som om den selv havde havt et Hjerte, der
bankede heftigere, naar det nu endelig gjaldt at naa sit Maal.
Da det havde gaaet saaledes en Stund, vendte han og faldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
