Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HØVDINGEN PAA TRANEN. 263
Nils Bossons Blik udviste, hvorledes lidt efter lidt Erindringen
klarnedes hos ham, mens en uudsigelig Glæde derved
udbredte sig over Fribytterens Ansigtstræk.
«Brodde!» udraabte Nils og kastede sit Sværd fra sig og
udstrakte sine Arme mod Fribytteren.
Men denne faldt paa Knæ, og stride Taarer strømmede
fra hans grundærlige øjne, idet han bedækkede Nils Bossons
Hænder med Kys.
Den dystre, mørke Ring af omgivende Svende saa med
Forundring paa dette Skuespil foran dem. Blot et Ansigt,
eller rettere to Øjne lo, nemlig den gamle Svends, der havde
været med siden Ridder Sven Stures Dage. Han havde endnu
den nedre Del af sit Ansigt bedækket, og ingen ombord havde
seet ham, skjønt alle var overbeviste om, at han var den
grønne Ridders Svend eller den samme, der traadte i
Marskens Tjeneste hin Aften, da den grønne Ridder blev synlig
ved Marskens Hof. Han foregav, at han var plaget af en
Sygdom, der ikke tillod ham at have Ansigtet bart, saalænge
han var tilsjøs, og da nu dette var en Sag, der blot angik
ham, og han saavel hos Nils som hos de øvrige Svende paa
Hjorten havde vundet en afgjort Anseelse, var der ingen, som
deri saa noget mistænkeligt eller fristedes af Nysgjerrighed.
Nu sprang Brodde op fra sin knælende Stilling og med
en Stemme, der endnu skjalv af den dybe Bevægelse i hans
Indre, vendte han sig til Fribytterne og sagde:
«■Hør mig, I Havets og Stormens Mænd! . . . Denne
Høvding paa det fiendtlige Skib har jeg engang svoret at
tilhøre . . . Jeg ved visselig ikke, om han nu vil have noget
mere med mig at bestille, eftersom jeg, Gud bedre, er kommen
til at aflægge min første Mandomsprøve i Kampe, som ikke
har været hans, kanske ikke heller saadanne, at en Ridder
vilde have ført os an . . . Men ingen kan hjælpe for sin
■Skjæbne, og jeg vil ikke mere skilles fra Hr. Nils Bosson.
Han har reddet mit Liv, og da ikke en eneste blandt mange
Hundrede vovede at løfte sin Haand mod den haarde Ridder
Guldhalsbaandet 36
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
