Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONG KRISTOFER. 279
seende satte Karl som mere værdig end Kongen, og dette
havde paa denne gjort et saare ubehagligt Indtryk. Det var at
berøre hans svageste Side, og alt, som paa nogen Maade
tjente til at nedsætte Marsken, omfattede han derfor med en
næsten sygelig Heftighed, der hverken ved Afstandens eller
Tidens Længde kunde formindskes, end mindre ophæves.
Naar han nu saa den af Folkeaanden opbaarne Mand
foran sig og ikke kunde nægte for sig selv de ydre Fortrin,
hvormed Karl var udrustet, samlede sig ligesom i et
Brændpunkt al den Bitterhed, som han derved følte i sig, og da
han bestræbte sig for at skjule denne under et venligt og
smilende Ansigt, opstod denne bittermandelsagtige Tone, som
er Selskabelighedens Gift.
Han gik imod Marsken og rakte ham sin Haand, hvorpaa
han satte sig og bad Marsken om at tage Plads ved sin Side,
en Artighed, som denne dog var klog nok til ikke at
efterkomme, men forblev staaende.
«De har samlet over Dem megen Misnøie og mange
Klagemaal, Drost Karl!» ytrede Kongen tvært og lige paa
Sagen.
«Ja vel>, svarede Karl, «men det er gjerne saa, at jo
færre de er, som klager, desto mere skriger de, og da ser det
ud, som om de var flere, end de i Virkeligheden er.»
«Faa eller flere, saa klager de dog, og mig som Konge
paaligger det at tilse, at enhver faar sin Ret.»
«Det er, som De siger, Deres Pligt, Herre Konge, og jeg
vover at nære det Haab, at De ikke udelukker mig fra denne
Ret. At jeg har Fiender, det var ingen Hemmelighed for mig,
øg derfor var det, som De vil mindes, en af mine første
Fordringer i vor Overenskomst, at De skulde love at glemme
det forbigangne og lade mig saavel som de, der har udført
mine Bud, være fri for ethvert Krav.»
Kongen skiftede Farve ved disse Ord og betragtede nøie
de pudsede Negle, hvorpaa han ytrede:
«De vil dermed sige, at jeg ikke har Ret til at stille Dem
under Tiltale, men det skal De nok faa erfare, hvor høit De
Guldhalsbaandet. 37
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
