Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONG KRISTOFER.
579
Kongen holdt op for at se, hvad Virkning hans Ord
udøvede paa den røbede Forræder, og hans øine rullede saa
vildt, som om han havde staaet i Begreb med at støde den
dræbende Spydspids i det jagede Rovdyrs Hjerte.
Karl stod ogsaa slagen af Forfærdelse. Vel skjønte han
strax, at Frugten af mørke Renker her raktes ham, men disse
kunde være godt spundne, de kunde støtte sig paa Ting, der
gav dem Udseende af tilsyneladende Sandhed, og de blege,
dystre Træk af den Ridder, der faldt som et Offer for lignende
Rænker i Søderkøping, traadte frem for hans Blik. Derved
forstummedes han, og derved flk hans kongelige Anklager et
Indtryk, der tjente til at befæste hos ham den vildledende
Opfatning af Marskens Sag.
Kongen nød Marskens Forstemthed, og for ligesom med
én Gang at gjøre Ende paa Sagen, ringede han med en
Guldklokke, der stod paa Bordet ved Siden af ham. En
kongelig Kjertesvend traadte ind, og Kongen befalede ham at
tilsige Ridder Jost von Bardenvlhet at komme ind. Nogle
øieblikke efter traadte nævnte Ridder ind, der med de ydmygeste
Gebærder hilste saavel Kongen som Marsken.
Men den første raabte til ham, idet han med Heftighed
pegte paa Marsken:
«Der har De Manden, Ridder Jost . . . tiltal ham, fremfør
Deres Klage, overbevis ham ... og De skal som Borgherre
ride ind paa Viborgs eller Åbo Slot, eller hvilketsomhelst De
vil af dem, han nu har i Hænde.»
Karls Blik blev mørkt ved disse Ord af Kongen, og Blodet
strømmede til hans Pande og Kinder for lynsnart at forsvinde
derfra igjen. Men den bøielige Ridder stillede sig smilende
foran ham.
«Min Konges Vilje er min Lov», sagde han, «og
hvor-megen Smerte jeg end føler derved, nødes jeg dog til at
optræde som Anklager mod Dem, Hr. Drost.»
«De kan gjerne spare Dem for at beklage Deres haarde
Skjæbne i denne Sag, Ridder Jost! — Jeg er færdig til at høre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
