Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TO MAN’D OVERBORD. 293
Gamle Hr. Karl Tordsson begyndte nu at se Sagen an
med andre Øine, end da han først hørte Fortællingen om
Bortførelsen. Og havde det varet længe, inden han ret fattede
den Fare og det Tab, som truede, saa tog nu Følelserne sin
Ret og gav sig Luft med en Styrke, som man neppe havde
kunnet ane hos den gamle Mand, ligesom en Strøm, der er
bleven standset ved Dæmninger, styrter frem med
uimodstaaelig Kraft, naar den først har brudt sit Fængsel. Han
traadte frem og greb den tyske Ridder haardt i Armen.
«Min Datter», udraabte han med Tordenstemme, og
Taare-strømmen brød frem under hans buskede, graa Øienbrvn.
«Saasandt jeg lever, Kongen skal staa mig til Ansvar for min,
Datter, ellers er han ikke bedre end selve Sjørøverkongen paa
Visborg!»
Dermed slog han sig med de knyttede Næver for sit Bryst
og sagde:
«De Raad min Brodersøn har givet Dem at fremføre til
Kongen, dem kan De give ham ogsaa fra gamle Karl Tordsson,
Ridder! Lever vi da i en Tid, da Sveriges Konge ikke har
Magt til at tøile og straffe en ussel Sjørøver . . . Ved de fem
Saar, Ridder, en slig Konge duer ikke for Sveriges Folk! "
Med heftige Skridt og Haanden holdt knyttet om
Sværd-hjaltet gik den gamle Hædersmand ud af Værelset og slog
Døren igjen efter sig, saa det dundrede.
Den alvorlige Ridders Ord var ikke uden sin store
Betydning særskildt med Hensyn til den Sag, der nu var paa
Bane mellem Kongen og Marsken. Det gik snart op for den
kloge Albrekt Mører, at Indholdet i disse Ord kunde blive
Indholdet i en alment udbredt Misnøie med hans Herre, saa
meget mere som Kong Friks Røveri fra Gotland irriterede
ikke blot Sverige, men ogsaa Danmark og fremforalt de
mægtige Hansestater. Han indsaa derfor, at om Kongen vilde
vinde noget med Hensyn til Marsken, burde han ikke spænde
Buen for høit, og i Forbindelse hermed søgte han nu at forme
sin Tale.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
