Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TO MAN’D OVERBORD.
597
Efterat de reddede var blevne bragte ned i Hjortens Baad,
og Nils og Brodde havde indtaget sine Pladse, sattes denne i
en saadan Fart, at den skar Bølgerne, saa det susede for
Bougen. Det varede ikke længe, førend alle befandt sig
ombord i Hjorten, der strax lettede Anker og styrede sin Vei
tilbage syd om øen til Tranen ved Sundets Indløb. Denne
laa endnu paa sin Plads, og efter en kort Raadslagning
besluttedes det, at Brodde skulde gaa ombord paa denne og søge
hen til nærmeste Havn for derfra at sende Bud til Marsken,
at alt var lykkeligt og vel udført.
Nils skulde selv med Hjorten seile sydligere for, ifølge
Britas Ønske, at landsætte hende og hendes Veninde i
Søderkøping, hvorhen de skulde have reist fra Åbo om et Par Dage,
om ikke Bortførelsen var kommen imellem. Nils gjorde ogsaa
dette saa meget hellere, som han derved muligens vilde kunne
træffe sammen med Tord.
"Og naar du saa har fremført min Hilsen til Marsken»,
sagde Nils, idet han trykkede Broddes Haand, «saa sig ham,
at du er min Mand, og hvis han spørger dig ud, saa fortæl
alt uden Frygt . . . Mit Navn, mener jeg, skal i og for sig
være en god Anbefaling for dig hos Hr. Karl!»
Mens de endnu talte med hinanden, saa de en Seiler mod
Nord. Broddes skarpe øie gjenkjendte snart «Den .Sorte
Gaas», og han udtalte sin Forundring over, at Skipperen saa
snart havde lettet Anker.. «Den sorte Gaas» førte alle sine Seil og
strøg hurtigt forbi nordom Holmene, idet den styrede i
vestlig Retning.
«Hölder han den Kurs, saa mener jeg, han agter sig til
Yæddø», sagde Brodde, «jeg havde god Lyst til at gjøre
endnu et Besøg ombord i Gaasen og se efter, om den ikke er
fuld af de Dødes Ben!»
«Nei», udbrød Nils, «nei, det maa du ikke gjøre . . .!
Marsken gaar urolig i Stockholm, hvorhen han med denne
Vind for længe siden er ankommen ... Du maa love mig at
styre bene Veien derhen, uden at lade dig opholde af
noget . . .!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
