Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TO MAND OVERBOED.
599
«Til Søderkøping?»
«Ja . . . eller ogsaa til Stockholm, alt eftersom Hr. Nils
Bosson befaler. Efter hvad du fortalte mig, da vi talte
sammen nu, mens vi laa og ventede paa Hr. Nils og Jomfruerne
saa kjender du godt til Seilleden her, og jeg tror dig, thi du
ser ud til at kunne holde Ord ligesaavel som Toste, din
Fader!»
«Det kan De stole paa», gjenmælte Hollinger, «til
Søder-køping eller Stockholm skal jeg føre Hjorten ligesaa sikkert
som Præsten fører Kalken til Munden, og siden . . .?»
Hollinger skjalv i Stemmen, men det var ogsaa det eneste,
som antydede, at nogen blidere Følelser fandtes under det
haarde Ydre. Den gamle smilte derved, og der glinsede noget
i hans øie, der syntes at tilkjendegive, at han med Glæde
tænkte sig tilbage til svundne Tider, da han levede midt i den
Kreds, til hvilken Hollinger og hans Fader Toste hørte. Det
var vel noget grovt og raat ved dette Folk, og man var ikke
blandt dem saa nøie om en Skramme mer eller mindre, men
aldrig forekom der et brudt Løfte, et svigefuldt Ord. Det var
Guld helt igjennem under det grove ydre.
«Siden skal du gaa bene Veien til Marsken, Hr. Karl
Knutsson, og der vil du træffe Toste», sagde den gamle, «eller
■ogsaa, om Lykken er god, og Hr. Tord kommer med Falken,
saa vil du finde ham der ... Se saa, Gut, nu véd du, hvad
du har at gjøre, giv mig Haanden ...»
Hollinger rakte den gamle Haanden, og dermed
besegledes Løftet.
«Ser du Stuen derhenne paa Stranden, Hollinger?«
Hollinger nikkede til Tegn paa, at han saa den.
■•Der bor en gammel Ven af mig og din Fader, og hos
ham vil jeg hvile ud efter denne Vagt . . . Naar Nils spørger
efter mig imorgen, saa sig ham, at vi Iaar nok gjense
hinanden i sin Tid, men at jeg nu maa tage mig Orlov, og det
maa han ikke tage mig ilde op for sin Moders og Morfaders
Skyld . . . Sig ham det og gaa nu til Roret . . . Styr saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
