Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•612
NILS BOSSON STURE.
«Det var paa Havet, det graa og stormende Hav . . . der
kunde det passe, men ikke her . . . Nei, nu kan jeg ikke
tænke paa aniet end Skoven her og alt, som er mig kjært
fra da jeg var ganske liden. Det er gamle Marit, som spiler
paa Luren der i Skoven, kjender du ikke igjen disse dybe
Tonevæld, Tord . . . saa blæser ingen anden end hun i Lur."
Der laa saa megen Kjærlighed i den gode Piges Tale, og
hendes øine straalte saa skjønt og lifligt, som man tænker
sig en Engel skuer udover Jorden, at Tord ikke havde Hjerte
til at forstyrre den hulde Sværmerske, skjønt han vilde have
givet meget, om han kunde vende hendes Sind fra Marit og
Skoven og Luren til den gamle Spaakvinde i Skovstuen ved
Reso Kirke.
«Men De, høivelbaarne Jomfru, har ingen
Barndomsminder her, som lokker Deres Sind fra Begyndelsen til den
Saga, vi nu har oplevet sammen, De kan ikke have Hjerte
til længer et pine en Ungersvend."
Med disse Ord vendte Tord sig til Jomfru Iliana, der lo
lige vakkert som hans Søster og ligesaalidt som hun syntes
tilbøielig til at ville opfylde hans Begjæring. Da hun tog sit
Blik fra Skoven og flyttede det over paa den stærke og skjønne
Ungersvend, lagde et vemodsfuldt Skjær sig over hendes
vakre Ansigt, og hun rødmede let. Det saa ud, som om hun
havde villet etterkomme hans Begjæring, men dog paa samme
Tid ønskede at blive befriet derfra, og Jomfru Brita kom hende
skyndsomt til Undsætning.
«Se, Broder», raabte hun, «der flyver en Falk op af
Skoven . . . tror du, det er min ... ja, ja, det er min!*
«Det kan De se med Hjertet, høivelbaarne Jomfru», sagde
nu Nils, men neppe tror jeg, at De kan kjende den med
Blikket.»
Den hulde Pige begyndte at lokke paa Fuglen, der
svævede i vide Kredse høit over deres Hoveder. Kredsene blev
mindre og mindre, og man saa, hvorledes Fuglen vendte sit
Hoved, som om den undersøgte, hvem det var, der
lokkede. Pludselig skjød den ned som et Lyn, slog atter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
