Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NILS BOS8ON STUKK.
Selv sad den gamle Mand saa alvorlig og taus, og man
kunde let have troet, at han méd sine Tanker opholdt sig paa
ganske andre Steder end ombord paa Hjorten eller Tranen,
om ikke hans Blik stundom med et Udtryk af den inderligste
Kjærlighed havde hvilt paa Britas rosenrøde og
glædestraa-lende Ansigt.
»Redelig Tak skal De have, Nils Bosson*,* sagde han
tilslut og greb Ungersvendens Haand,» redelig Tak af
Lagmand Karl og hans Hustru, for hvad De allerede har gjort
for vort Barn ... Se, hun er min Alderdoms Blomst, Brita
derhenne, . . . kom hid, Sigrid,’ han trak, mens han talte,
den anden Datter indtil sig og lagde sin Arm om hendes Liv,
som om han derved vilde vise, at ogsaa hun var ham lige
kjær, «-du ogsaa Barn, du ogsaa . . . Herrens Velsignelse har
hvilt over mit Hus alle Dage! . . . Men netop derfor, se,
netop derfor er jeg, Gud bedre, færdig til at knurre, færdig
til at blive vred, naar nogen Skygge at Ufærd falder paa mine
Blomster ... Gud straffe mig for mit heftige Sind . .1»
Amen!» hørtes en mild Stemme nede ved Døren.
Det var Lagmandens Huskappellan, en gammel Mand
med Sølvlokker, under hvilke tvende Barneøine ståk frem.
Han var kommen ind under Lagmandens Tale, men var
bleven staaende ved Døren, taus.
«Hil og lykkelig, Fader Johan», raabte Lagmanden til
ham, «kom og se min Lykke og bed siden til Gud for gamle
lagmand Karl Tordsson,at han ikke maa blive formastelig deraf.»
«Gud, den almægtige høre Deres fromme Bøn!» sagde
Kappellanen, idet han stille traadte frem i Kredsen. Vistnok
har De foraarsaget Taarer med Deres Vrede, Lagmand Karl,
men saa har De ogsaa havt Hast med at aftørre dem, og
hvem véd, om det ikke er Velsignelsen af alle de Bønner,
der er stegne op til Gud i Himmelen for Deres Vel, som nu
spreder Varme og Fred over Deres Livsaften.»
Lagmanden var rørt af den fromme Præsts Ord, og han
forblev stille i Løbet af Kvelden. Men da det enkle
Aftensmaaltid var endt, og Huskapellanen havde forrettet Aftensbønnen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
