Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-NILS BOSSON STL’RK.
De gaar igjennem en lang Hvælvgang, saa kommer de
ud i Klosterhaven. Paa den ene Side hævede den høie
Klosterkirke sig, paa den anden selve Klosterbygningen, og
paa Afstand bag Træernes Løvkroner skimtedes den høie
Klostermur, mens Stjernene skuede ned over det hele saa stille og
undrende, som om de havde seet ethvert tungt Skridt, hørt
ethvert frempresset Suk fra den mørke Jord.
«Her!- hviskede Ledsagerinden og pegede paa en
Sidedør til Kirken, idet hun svøbte bedre om sig Nonnekaaben.
Ridderen aabnede den låve Kirkedør. Nonnen stod og
holdt i Døren for at lukke den efter Ridderen.
»Naar Klokken slaar tolv, skal De træffe Søster Bengta!»
sagde hun og dermed stængte hun sagte Døren.
Ridderen gik med nølende .Skridt hen under
Tempelhvælvet. Der var saa stille, saa høitideligt. Selve Lysene
brændte med en Lue, der syntes at tale om det høi og hellige.
Fremme ved Høialteret faldt Ridderen paa Knæ og bad med
sænket Hoved, og endnu da Tolvslaget lød fra Taarnet, laa
han i samme Stilling.
Da reiste sig lydløst og aandelet, men langsomt og
skjælvende en graa Skygge, og en gravlignende Stemme
naaede den bedendes Øren: «Hvem er du, Søn af en ond Verden,
som forstyrrer Freden i Guds Helligdom?»
Ridderen saa op. Foran ham stod en graa
Nonneskikkelse med udstrakte Arme, og under det tilbageslagne
Nonneslør ståk et par skarpe, gjennemtrængende Øine frem
af tvende øienhuler, og de glinsede ved Alterlysets Skin.
"Nok kjender De mig, Søster Bengta!» svarede Ridderen
og reiste sig op, jeg kommer for at sige Dem et Ord i
Anledning af, hvad De sagde mig, da vi sidst traf hinanden i
Klostret.»
Nonneskikkelsen tog et Skridt tilbage, og en Skjælven
syntes at gjennembæve hendes Krop.
«De talte med mig om Guldhalsbaandet og den Lykke,
som ventet mig, naar det godt og vel prydede min Hals . . .
De sagde mig ogsaa, at denne Lykke vilde sprede sin Glans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
