Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
632
NILS BOSSON STURE.
«Jeg vil have Hjælp af Dem, der engang har indblæst i
mit Hjerte Begjæret efter dette Smykke, jeg vil have Hjælp
til at rykke ud igjen dette Begjær, saa jeg kan handle frit
som før og blive mægtig ved min egen Kraft, saa at
jeg med aaben Pande kan træde frem for Herrens
Helgen. -
»Gaa, gaa, og lad mig være i Fred!» fortsatte Nonnen,
«kan noget, som er Gud en Vederstyggelighed, komme over
mine Læber? . . . Det være langt fra! Men det staar til Dem
selv at antage eller forkaste . . . Jeg har havt min Opgave i
Livet, og for den har jeg trolig virket, jeg har villet give mit
Liv, ja mere end mit Liv for det store Maal, som jeg satte mig,
og som ikke er noget andet, end Fuldbyrdelsen af, hvad den store
Engelbrekt begyndte . . . Jeg vilde, at min Broder skulde
fuldbyrde hans Værk; det lykkedes mig ikke . . . jeg har villet sætte
Dem i min Broders Sted, og jeg har ikke skyet noget for at
naa mit Maal ... De taler om Vennesvig . . .! Ja, jeg
har sveget min Ven, som jeg af Hjertet havde kjær, jeg har
staaet færdig til at dræbe hendes Søn, skjønt ogsaa han har
vundet mit Hjerte; thi han har reddet mit Liv og hjulpet mig
til at hævne min Broders Skygge paa den gamle Hykler, som
tog hans Liv ... Og alligevel er jeg endnu rede til at ofre
Ynglingens Liv, og hans Blod skal straale paa mine Hænder
som en Helgenglorie i hans øine, der dømmer efter Hensigten.
Et er Venskab og Kjærlighed og alt dette, som tilhører
Jordelivet, et andet er Fædrelandets Frelse og Mindet om Bedrifter,
som lever ned gjennem Aarhundreder . . .*
Nonnen holdt op at tale, og hendes Ord gjenlød dybt fra
Kirkens fjerneste Hvælv. Men Lysene flagrede foran
Helgenbillederne og over de Dødes Grave og gav Billederne et
tilsyneladende Liv, som om Nonnen med Kraften af sin stærke Vilje
havde formaaet at give Træ og Sten Liv og Bevægelse. Hun
stod ligesom en mægtig Mirakelmand, en Besværger midt i
denne natlige Verden, høi og uudgrundelig og dyb som
Natten selv.
«Sig mig tilsidst», lød atter Nonnens Stemme, «sig mig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
