Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TVENDE RAADGIVEKE.
639
Sandhed om Slangen, som lokkede det første Menneske til
Synd, skjønt under en anden Form. Men Fristelsen er lige
nødvendig for Menneskehjertet som Ilden for Jernmalmen, forat
det ædle maa flyde frem af det første, ligesom det rene Guld
fra det sidste. Sandheden vindes ved Kamp, men Kampen
kræver Mod og Kraft, og blot den, som kjæmper og seirer,
vinder den sande Lykke. Den ligger i Hjertets tause Dyb,
ligesom den ægte Perle i sit Muslingeskal paa Havets Bund.
Den, som har Mod, fisker den op; den, som ikke har det,
vinder den aldrig, om han saa end eiede ti slige Halsbaand
som din Morfaders. -
Biskoppen sad, mens hans udtalte dette, tilbagelænet i
sin Stol og saa ufravendt op mod Himlen, hvor Stjernerne
blinkede og lyste, og det var, som om han blot havde tolket
paa en fattelig Maade deres hemmelighedsfulde Skrift for sin
Tilhører. Da han ophørte med at tale, sænkede han Blikket
ned frem for sig, og den indtrædende .Stilhed fulgte ganske
naturligt paa de betydningsfulde Ord, hvis dybe Indhold
ligesom krævede Tid for at sænke sig ned og fæste sig i
Ungersvendens Sjæl.
Nu fæstede Bispen sit dybe Blik paa Nils og fortsatte:
«Du har kjæmpet, du har kjæmpet i Skyggen af Herrens
Velsignelse, Søn, og derfor har du seiret. Tro blot ikke, at
Striden er endt . . . nei, nei, den ægte Ridderkjæde vindes
ikke uden ved en Vagt med Sværd i Haand, der varer hele
Livet, og det Tempel, hvor du holder din Riddervagt, er det,
som her Jorden til Gulv og Himmelen til Hvælv, og naar
din Vagt er tilende, og du træder ud af Templet ind i Livet
. . . det rette Liv, da hænges Kjæden om din Hals af vore
hedengangne Store, Sankt Erik og Engelbrekt, og Himmelens
Hersker raaber sit Halleluja!»
Taarerne stod den gamle Mand i øinene. og hans Stemme
skjalv, da han sagde:
«Herren har forundt sin Tjener at bevidne din
Morgenvagt . . . Snart, snart skal jeg staa for dem der oppe. Men
glad kan jeg bringe dem en Hilsen, at endnu banker Hjerter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
