Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FALKEN" GRAA.
049
endnu de samme som i gamle Dage, skjønt Bygningen
forøvrigt har undergaaet Forandringer. Udsigten fra Taarnet
var vidtrækkende og herlig over Sjøen og de skovbevoxede
Høider rundt omkring, og minder og Sagn fra Fortiden levede
paa Folkets Læber i en Rigdom, der kappedes med Blomsterne
paa de fede Enge.
Her hos sin Farbroder skulde Marsken tilbringe nogle
Dage, inden han drog tilbage til Finland. Her skulde ogsaa
Sten Sture aflægge de første Prøver paa at vinde Nils Bossons
Venskab. Dagene tilbragtes enten under dybe og alvorlige
Samtaler mellem de ældre Herrer, til hvem der kom nogle
mindre betydningsfulde Herremænd fra den tilgrændsende Trakt,
eller med Jagt i de vidtstrakte og paa Vildt rige Skove, og
om Aftenerne legtes og dansedes der i den store Sal eller
paa det bløde Græstæppe i Rosenlunden. Men hvor der saa
legtes eller dansedes, var den grønne Ridder som sædvanlig
Gjenstand for Ungdommens haanfulde Skjæmt.
En Dag, da ogsaa de ældre Herrer med Undtagelse af
Lagmanden selv havde deltaget i Jagten, og man atter
samledes i den grønne Lund til Leg og Dans, aflagde den unge
Sten sin ene Prøve. Lagmanden sad tilligemed den grønne
Ridder og spillede Schak i Skyggen af en stor Løn, og ganske
nær ved var Marsken og Hr. Gustaf Anundsson optaget
med Brætspil, medens et Stykke foran dem Ungdommen
dansede og sang.
Den skjønneste i den legende Ring var uden Modsigelse
Lagmandens yngste Datter, Jomfru Brita. De sidste fire Aar havde
udviklet hende fra Barn til Mø, og aldiig skuede et Kvindehjerte
gjennem et Par skjønnere Øine udover den brogede Verden.
Der laa Himmel, der laa Sol i hendes Blik, men en Himmel
saa lys og ren, en Sol saa varm, at man saa, at endnu ingen
Storm havde rokket Freden i hendes Hjerte. Jomfru Iliana,
der endnu opholdt sig hos Lagmanden paa Penningeby og
først henimod St. Hans skulde vende tilbage til sit
Søskendebarn, Fru Brita Oloftsdatter (Tott; og hendes Mand, Hr.
Eren-gisle Nilsson, var ogsaa skjøn, men paa en ganske anden
Maade. Der var i hendes Væsen noget raskt, kraftigt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
