Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FALK KN GRAA.
ikke, hvor varmt, hvor fuldt af den inderligste Kjærlighed det
Blik var, hvormed hun fulgte ham, naar hun vidste, hun var
ubemærket, særlig af ham selv! Han vidste ikke, hvor
undselig, hvor følsom den første, rene Kjærlighed er, hvorledes
Ungmøens Hjerte farer op og spænder ud sine Vinger til
Flugt, hvorledes det ligesom vil flygte fra sig selv, men dog
stadig vender tilbage for at skue, drømme og nyde og saa
flygte bort igjen.
Nils blev forstemt. Brita undveg ham øiensynlig, hun
syntes finde en Nydelse i at vise, hvor ligegyldig han var
hende, og altid var det Ove Lauritsson, som derved, syntes
Nils, fik modtage hendes gladeste Smil, altid var han den,
med hvem hun helst svingede sig i Dansen eller Legen.
Og naar hun talte med ham, var hun saa utvungen, og naar
han fortalte noget, saa lo Barnet i hendes Blik inderligere end
mod nogen anden. Saa syntes Nils, og en uhyggelig Kulde
leirede sig i hans Hjerte, han trak sig tilbage, han gik helst
ene paa Jagt i Skoven.
Saaledes havde han ogsaa gjort denne Dag, men havde
under Jagten mødt Jomfru Brita og Hr. Ove, der havde redet
vidt om i Skoven og netop agtede at sætte over en liden
Bæk, der fossende og dyb flød frem mellem sine bratte
Klippebredder. Nils, der kjendte Trakten bedre, oplyste dem om,
hvilken Vei, de skulde tage, og han havde derved faaet et
Blik af Brita, der mindede ham om Fortiden. Det forsvandt
vel lynsnart, men det havde dog kaldt tilbage hos ham det
Haab, som holdt paa at dø, paa samme Tid som han begrov
sin Kjærlighed i sit Hjertes skjulteste Dyb. Og han havde
med de øvrige indfundet sig i Rosenlunden. Han havde
deltaget i Dansen, han havde danset med Brita selv, men han
mærkede saa tydeligt, at hvad han saa eller troede at se
om Formiddagen i Skoven, var blot en Syndsforblindelse, og
han trak sig tilbage fra Dansen.
Da kom Jomfru Iliana til ham og tvang ham dels med
Skjæmt, dels med mildt Alvor til at træde endnu en Dans
med hende. Det var den Dans, som gik, efterat de ældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
