Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
660
NILS BOSSON STURE.
sig og Brita. Hun var ham kjær, den elskelige Mø, uden
at han kunde sige, naar eller hvorledes denne Kjærlighed
havde slaaet Rod i hans Hjerte. Kanhænde vilde han endnu
ikke have været sig sin Kjærlighed fuldt bevidst, om ikke
dette besynderlige Omslag, som han forgjæves havde brudt
sit Hoved med at forklare, havde vist sig hos Jomfruen.
Han bar Tvivl i sit Hjerte om en eller anden, havde
Jomfru lliana sagt, og han gjentog Ordene for sig selv Gang
efter Gang, og bitrere og bitrere blev Smilet om hans Mund.
Nei, han bar ikke Tvivl — saaledes sluttede hans
Tankegang — han bar ikke Tvivl, han havde fuld Vished. Han
havde intet at haabe hos denne «nogen». Det var forbi.
At blive lykkelig — det følte han hos sig, at han vilde
være bleven, om han havde vundet denne Piges Kjærlighed,
og han betragtede denne Lykke fra alle Sider, og den gamle
Biskops Ord traadte levende frem for hans Sjæl og gav Gjenklang
i hans Øren, og han spurgte sig selv, om denne Lykke, som
han her troede at finde, kunde trække ham bort fra de Hverv,
der paalaa ham som Mand.
Fristelse! — lød en Stemme i hans Sjæl, og han lyttede
dertil med Bæven og førte ufrivillig Haanden op mod Halsen,
hvor Tryllesmykket pleiede at sidde. Han havde strax efter
Tilbagekomsten fra Kalmareisen taget af sig Halsbaandet og
forvaret det i en liden Trædaase, som han agtede at sætte
ned i Erkestiftets Domkirke, indtil han kunde fatte nærmere
Bestemmelse om, hvorvidt Smykket skulde forblive der eller sendes
andetsteds hen. Nu opstod den Tanke hos ham, at den
elskedes Ligegyldighed kunde staa i Forbindelse med, at han
havde taget af sig Halsbaandet, og at om han atter lagde det
om sin Hals, hendes Kjærlighed kunde gjenvindes. I
Skikkelse af det skjønneste og fuldkomneste, som hans øie havde
seet, aabenbarede sig saaledes nu Fristelsen.
Han tog frem den lille Trædaase, aabnede den, tog op
Halsbaandet og betragtede det nøie. De herlige Stene
skinnede med en eiendommelig Glans. Han veiede Smykket i
Haanden og fulgte nøie med øiet de brudte Lysstraaler skil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
