Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
666
NILS BOSSON STURE.
Saa skiltes de, og Nils fortsatte sin Gang op ad Trappen
til sit Værelse i Taarnet. Til en Begyndelse saa alting ud,
som da han forlod det. Han standsede ved Vinduet, hvor
han kort før havde staaet og seet ud over Trakten. Han saa
Hr. Ove komme gaaende mod Stenhuset. Men Jomfru Brita
saa han intet til.
Et dybt Suk listede sig over hans Læber. Det føltes saa
tungt at miste denne Lykke, der ligesom havde voxet op med
ham, faaet Magt og ubevidst foldet ud sine Blomster,
men ogsaa, uden at han havde kunnet tænke sig, at
det nogensinde kunde eller skulde blive anderledes. Nu var
hun dog borte, visnet, sprængt i Roden . . . Det var
altsammen forbi. Han havde, om saa krævedes, villet ofre alt for
hende, Liv og Gods, alt stort, høit og misundelsesværdigt,
som Jordelivet har at byde, — alt havde han villet ofre for
den Lykke, som havde smilt imod ham fra den bly Blomst; —
alt dette havde han kunnet forsage, kunnet afsværge, selv det
Halsbaand, som havde disse Gaver i sit Skjød, havde han
o^ret . . . Men hende, den skjønne Mø, at elske hende og
elskes af hende, — det var et Tab, som oversteg hans
Kræfter.
Han havde villet sagt hende Farvel, det var hans fulde
Alvor ikke mere af fri Vilje at gjense hende, hun skulde
rykkes op med Rode af hans Hjerte, denne Blomst, som bar
den elskedes Billede. Men Hjertet bestaar, ligesom ethvert
Tempel, af et indre og et ydre, et allerhelligste, og hvad der
har faaet en Plads dér, det rykkes ikke op, det slettes ikke
ud, hvad saa end Fornuft, Klogskab og Beregning vil beslutte.
Billedet af Brita straalede næsten skjønnere nu end nogensinde.
Ja, Tanken paa at vinde hende ved Hjælp af Halsbaandet
opsteg atter i hans Sjæl.
Og han vendte sig om og gik hen til Bordet, hvor
Halsbaandet laa.
Men det var borte.
Han studsede, han for hurtigt med Haanden over Bordet,
løftede paa Trædaasen, aabnede den; men intet Halsbaand var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
