- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 1. Guldhalsbaandet /
669

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DET ER FORBI.

£7 J

faa Skin af Deltagelse med Ungersvendens Tab. Men Nils
sagde med et bittert Smil:

«Det er sandt, hvad som sandt er . . . jeg vil anskaffe
mig et andet, et bedre Halsbaand.»

«Tal ikke saa», tog Marsken til Orde, «vi skal først sende
ud nogen, som kan faa rede paa, hvor Falken styrer hen, og
give Agt paa, hvor den slaar ned.»

Og han skyndte sig ud af Værelset for at iværksætte sin
Beslutning. Det bitre i Nils Bossons Udtryk gik over til
Vemod. Han tænkte paa den gamle, kjære Biskop, han tænkte
paa sin Moder, og han begyndte at se, hvad der var hændt,
i et ganske andet Lys. En Fredens Luftning viftede inde i
hans Sjæl, en usigelig Ro fyldte hans Hjerte. Han følte sig
ligesom friere, stærkere. Nu laa hans Lykke dér, og blot dér,
hvor enhver har at søge den hos Gud og Helgenerne og hos
sit gods Sværd.

Han gik med faste Skridt efter Marsken ned paa
Gaards-pladsen.

Denne havde udsendt et Par raske Svende for at følge
Falken, og han havde tillige gaaet saa langt i sin iver, at
han var begyndt at anstille Undersøgelse om, hvorledes
Falken var kommen løs, og hvorledes den var kommen ind i
Taarn værelset, og Lagmanden var ham behjælpelig dermed.
Gaardsfolket var forsamlet foran de to Herrer, og Sten stod et
Stykke til Siden, men ingen gav Agt paa ham.

Den ene efter den anden af Tjenerne kaldtes frem og
forhørtes. Men ingen kunde give nogen Oplysning, ei heller
ved nogensomhelst selvmodsigende Tale paadrage sig Mistanke.
Paa den Maade havde alle staaet tilrette, da Falkneren, der
var bleven sendt bort med de to Svende for at udspeide
Falkens Flugt, kom tilbage, da han i sin Iver at forfølge Fuglen
var faldt udfor en bråt Klippe og havde forslaaet sig. Han
blev nu kaldt frem og forhørt.

Han vidste ligesaa lidt som nogen af de andre, men han
fortalte noget, der hørtes betænkeligt, om Smaasvenden Sten,
som havde besøgt ham i Falkegaarden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:47:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/1/0671.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free