Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FALKEXERENS BRODERSØN". ny-
danske nær Døren til et Sideværelse, som Marsken gik
forbi, standsede han. Der stod Brita, saa hvid som Sne og
med et Blik saa dybt bedrøvet, at Marsken mod sin Vilje
maatte stanse og tiltale hende.
«Guds Død, Brita», sagde han, «hvor har Roserne paa
dine Kinder saa hurtigt taget Veien?»
- Hun svarede ikke, og Marsken saa, hvorledes Taarerne
vilde bryde frem i hendes øine.
»Vær frimodig, Brita», ytrede da Marsken, «havde vi Tid,
Nils Bosson og jeg, saa skulde vi nok finde dine Roser igjen!
Eller hvad, Nils?» tilføiede han og vendte sig til denne. Men
nu maa vi drage bort, og det staar til Gud, naar vi hernæst
skal mødes!»
Den velmente Marsk kunde ikke ane, at han med disse
Ord var nærved at sprænge Hjertet i Ungmøens Bryst. Ikke
heller saa han, hvor ligbleg og stum Nils Bosson stod bag
ham. Han greb hurtig Britas Haand og trykkede den til
Afsked, hvorpaa han fjernede sig, fulgt af Nils.
Oppe paa sit Værelse tilsagde han Nils at gjøre sig færdig
til at reise næste Morgen til Finland igjen. Nils skulde fare
med Hjorten og de Svende, som fandtes paa Penningeby.
Selv skulde han drage til Stockholm og derfra med de øvrige
strax tiltræde Reisen til Viborg.
For Nils kunde intet være mere velkomment end dette.
Han skyndte sig strax med at efterkomme Marskens Befaling,
og allerede samme Nat vilde han sove ombord paa Hjorten.
Saasnart hans Hest var bleven sadlet, satte han sig derfor
op og red bort fra Penningeby ned mod Stranden, hvor
Hjorten laa og rykkede i sit Ankertaug.
Men et Stenkast fra det store Stenhus eller Slot, som vi
kunde kalde det, naar vi fæstede Opmærksomheden ved de
tvende Taarn, laa i Skyggen af vældige Ege Falkenerens
Stue, og her standsede Nils. Han hoppede af Hesten, kastede
Tøilerne til en af Svendene og skyndte sig ind i Stuen.
I Værelset derinde var det, dels som Følge af den sildige
Time og dels paa Grund af de høie Træer, allerede halvmørkt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
