Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
636
NILS BOSSON STURE.
længere frem til et Sted, hvor Havbugten udbredte sin hvide,
sølvglinsende Overflade, og hvorfra man havde den herligste
Udsigt over den lille By Viborg med dens Mure og Kloster og
over Viborgs Slot, standsede Ridderen og lod Blikket hvile
paa det vakre Sceneri. Karl Knutsson havde med stor
Bekostning ladet Slottet blive dels ombygget og dels tilbygget
de sidste Aar, saa at det vakte alles Beundring og betragtedes
som et af de stærkeste og sikreste Slotte i Riget. Det var
dog endnu ikke ganske fuldbyrdet. Det fornemste Taarn vilde
Marsken gjøre høiere og havde begyndt dermed Aar 1447,
men havde ikke faaet det færdigt, hvorfor Stilladset stod igjen
og ståk op indenfor Taarnmuren, tækket med et midlertidigt Tag
af Bræder.
«Skjønnere Slot kan man ikke faa se!-> sagde en af de
forreste Ryttere og nærmede sig Nils. Hvad er Kong Eriks
Visborg mod dette?»
«Dog sidder Kong Erik sikrere paa sit Uisborg,
Hollin-ger», svarede Ridderen efter en Stunds Taushed, «end
Marsken paa Viborg!»
«Men se», udbrød Hollinger, «se, hvor Stormen rusker i
Taarntaget . . . Holder den paa endnu en Stund, mener jeg,
at det hele Tag farer sin Kaas».
Der havde den hele Formiddag blæst en heftig Storm, og
Furuskoven havde sukket og givet sig derved, som om den
tause Aand i dens Indre havde følt sig fængslet og længtede
efter Befrielse. Men de tætte, snebetyngede Graner havde dog
været en god Beskyttelse for Rytterne, saa at de kun lidet
have givet Agt paa Uroen i Luften. Der, hvor de nu befandt
sig, sad de i Læ for Stormen inde ved Skoven, som her skjød
frem en bred Arm ned mod Kysten. Men netop i dette
øieblik syntes Luftens Aander at samle hele sin Styrke. Det
susede i Himmelrummet, og i Isen og i Skoven knagede det,
som om Kjæmpearme havde strakt sig ud langs efter den og
villet brække de vældige Træstammer og slænge dem ned i
Støvet.
I samme øieblik løftedes det nævnte Brædetag op over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
