Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SLOTSHERREN PAA VIBORG.
689
Forveien. Tiden i Stockholm tilbragtes under stadige
Gjæste-bud, og Dronningen havde i denne Tid — heder det
mangt et skjæmtsomt Ord» med Marsken og modtog af ham
de kostbareste Gaver. Ved et stort Gjæstebud, som Marsken
holdt, var foruden Kongen og Dronningen ogsaa Sendebud
fra Store Nowgorod tilstede. Men det stod klart for
Marsken som for enhver anden, at al denne Venlighed blot var
et ydre Skin. Magten var i andres Hænder, de store
Begivenheder gik sin Gang, uden at nogen tog Hensyn til den
tidligere Rigsforstanders Tykke og Mening, og hans gamle
Modstandere boltrede sig i Straalerne af Kongemagtens
Solhav. Sligt ståk Marsken i øinene, og Bitterheden øgedes, jo
mere han tænkte paa, hvorledes alt kunde have været
anderledes.
Toget til Gotland havde ingen vigtige Følger. Paa
Tilbagereisen stødte Kongens Skib paa et Blindskjær og sank,
og det var med yderste Nød han reddede sig i det blotte
Linned til Stockholm, hvorfra han begav sig til Kalmar, hvor
han traf sammen med sin Dronning og begav sig saa til
Danmark.
Marsken vendte tilbage til Svartsjø, og her holdt han et
straalende Brullup for sin Datter Kristine og en ung dansk
Herre, Hr. Erik Eriksen (Gyllenstjerne). Det var en straalende
Tilstelning, men midt under Brullupsglæden indtraf noget, der
betog Karl al Lyst og Fryd.
Han skulde gaa fra den store Sal, hvor Dansen gik som
bedst, gjennem Hvælvgangen til Ridderloftet, da han ved
Skinnet af en Fakkel saa en Graabrødremunk staa støttet mod
Væggen. Munken hviskede hans Navn, og han standsede og
studsede. Stemmen var ham bekjendt. Det var Fru Bengta.
Halsbaandet ?» spurgte hun.
Karl fortalte hende i Korthed Tildragelsen paa Penningeby,
Nonnen hævede irettesættende sin Haand.
»Svagtroende!» sagde hun, «led, led, og du skal finde.
Det er bleven mig aabenbaret i en Drøm ... og jeg har
reist denne lange Vei for at sige dig det. da jeg fik høre, at
Guldhalsbaandet. 44
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
