Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
698
NILS BOSSON STURE.
sig. Men Blodet stivnede i Marskens Aarer, han kunde neppe
trække Aande.
»Nu er det stille», sagde den ene Svend, men det har
hamret og banket en god Stund deroppe».
«Det er Marskens Lykke», svarede den anden, «ved du
ikke, at dér, hvor Lykken er med en Bygherre, dér arbeides
det ham i Hænde af nogen, som ingen ser? . . .»
"Ja, ja . . . ingen skulde vel ellers have noget at gjøre
deroppe i Taarnet ved Midnatstid i en saadan Storm!»
De to Svende gik hen til Borgstuen, hvor Marsken hørte
dem gaa ind. Han tog et dybt Aandedræt og stod endnu en
Stund stille og lyttede. Da han intet mere hørte, strakte han
atter ud Haanden, greb Røret og skyndte sig opad Trappen
til Taarnet.
Kommen op, stod han et øieblik stille, mærkede efter det
tagne Maal af Revnens Dybde Rørets Længde, men tøvede
endnu en Stund, efterat han havde fundet, at det var
tilstrækkelig langt. Noget manglede, førend det kunde anvendes.
Han stod og holdt det i Haanden og trommede paa den smale
Ende. Pludselig for han op og satte Røret fra sig.
Han rev op Pelsfrakken og rykkede løs en lang Sølvhage,
hvormed den holdtes sammenhægtet omkring Halsen. Denne
Hage bøiede han ind, saa at den kunde gribe om en
Gjenstand af et Par Fingres bredde, bandt den saa fast til Rørets
smale Ende, prøvede, om den sad godt fast og nærmede sig
derefter Revnen.
Forsigtigt ståk han ned sit Rør og førte det i en Ring,
saa godt han kunde, langs Aabningen nede i Dybet. Han
fandt snart, at her maatte være en Udhuling i Muren, som
ingen kjendte til, og han begyndte at tænke paa en hemmelig
Trappegang, hvis Udmunding oppe i Taarnet af en eller anden
Grund var bleven gjenmuret. Men denne Tanke gjorde ham
fortvivlet. Fandtes Smykket der, saa kunde det være gledet
dybere ned, og da maatte Taarnvæggen brydes op.
Med yderste Forsigtighed lod han nu Røret synke ned,
saa langt det kunde naa, og han førte det derpaa efter Bun-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
