Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN VORDENDE KRØNIKESKRIVER.
ç>
ikke synderlig glad ud, den ædle Ridder, han er ogsaa blandt
dem, der har mistet Kong Karls Yndest.»
En Baad blev roet frem under Broen og lagde til ved
Stranden, og den unge Mand, som igjen havde fæstet sin
Opmærksomhed ved Klostret og derefter ved de fornemme
Damer og Riddere, der, saasnart de var komne ned til
Stranden, steg i en større Baad, som ventede dér, og hvis
Bagstavn efter Datidens Skik var beklædt med en kostbar Matte
og med bløde Hynder, nærmede sig nu atter de to Munke.
«•Her mener jeg, vi har vor Baad,» sagde han.
Dette var ogsaa Tilfældet, og den gamle Munk tog en
hjertelig Afsked med den lille, der sagde, idet han trykkede
hans Haand:
«De skal have Tak, fromme Broder, for denne Stunds
Samtale ... det turde hænde, at vore Tanker og Sympathier
ikke er saa vidt skilte angaaende visse Personer, hvis Navne
jeg ikke vil nævne ... De skal dog ikke skilles fra mig i
den Tro, at jeg er saa meddelsom overfor alle som overfot Dem
. . . Og behøver De nogensinde en hjælpende Haand, saa
kom ihu salig Erkebisp Olofs gamle Kansler, Broder
Andreas !»
Dermed skyndte han sig over Broen op mod den
nærmeste Slotsport. Men den fremmede Munk og hans unge
Ledsager gik ned i Baaden, der lagde ud fra Stranden næsten
i samme øieblik som den anden, i hvilken Ridderen og de
fornemme Damer sad. Turen løb lykkelig af. Vinden var
god, og Baadene seilede godt. De fulgtes ad lige til Tælje,
og den hele Tid sad Munken med Øinene fæstet paa Fru
Brita. Ikke engang siden de var komne iland, kunde han
faa Blikket fra hende, men standsede ved et Træ paa Veien
og betragtede hende, mens hun og de øvrige steg tilhest, som
om han vilde indprente hendes Billede rigtig godt i sin
Hukommelse.
Hans Ledsager sagde intet, men kunde ikke undgaa at
lægge Mærke til denne underlige Opførsel. Da de derfor godt
og vel havde forskaffet sig Heste i Byen og red ud derfra,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
