Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FANGEN.
23»
Det mærkedes dog ganske snart, at denne stod løs og
oventil uden Vanskelighed lod sig skyve frem og tilbage.
Den var saaledes indrettet til at fælde ned. Men om saa var
Tilfældet, behøvedes der en stærkere Mand end Erik, for at
kunne holde mod den nedfaldende Sten, saa den ikke knuste
ham i Faldet. Erik forsøgte langsomt for at prøve, hvor
langt hans Kræfter strak til, men neppe begyndte Stenen at
røre sig, førend en knirkende Lyd hørtes ved Siden af den,
som om en Lænke havde raslet inde i Muren. Han trykkede
forsigtig Faldstenen tilbage i sine Fuger og betænkte sig.
Men om en Stund tog han sig atter sammen og vovede
at lade Stenen falde ud noget mere. Han mærkede da, at det
var saa langt fra, at Stenen i en Fart vilde falde over ham,
at han endog maatte anvende en vis Kraft for at faa den
helt udaf Muren, og snart følte han i Overkantens Hjørner
tvende dybt indhuggede Jernmærler, hvori stærke Lænker var
fæstede. Lænkerne holdt mod Stenen, saa den blot langsomt
kunde falde. De var klarlig inde i Muren forbundne med en
eller anden nøie afveiet Tyngde, der gjorde, at Stenen med
Lethed kunde løftes og sænkes.
Selve Stenen var paa Indsiden ved Kanterne forsynet
med dybe Indhugninger, der modsvarede Muraabningens
Kanter, og de var saa nøie afpassede, at naar Stenen blev
skudt ind, kunde man ikke skille disse Fuger i Muren fra de
andre.
Nu standsede Erik igjen og lyttede. I Rummet indenfor
Muraabningen, der var en Alen høi, var alt stille som i en
Grav, men i nogen Afstand, ligesom dybt inde i Jorden, hørte
han paany samme Banken og Hakning, som han havde hørt
i Gangen. Han spurgte, men med dæmpet Stemme, om nogen
var der, men fik intet Svar. Dog syntes han, at denne Banken
•ophørte for et øieblik.
Den begyndte dog snart igjen, og nu gik Erik forsigtig
■over Stenen, der, skjønt en Alen høi, nu var sænket ned
mod den skraanende Bundflade i Gangen, saa at den nu
dannede blot et lidt høiere Trappetrin. Ved den. indre Kant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
