Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FANGEN. g j
«Saa maa vi da i Guds og Helgenernes Navn
skynde-os herfra!» sagde Erik, greb Lygten og nærmede sig den låve
Aabning, hvor han krøb ud, fulgt i Hælene af Fangen.
Komne ud, vilde Erik fortsætte sin Gang, men Fangen,
standsede ham og gjorde ham opmærksom paa Nødvendigheden
af at stænge igjen Udgangen. Dette gjordes ogsaa, og Erik
pegede paa de fire Jernnagler, der skulde trækkes for Stenen,,
og ogsaa dette udførtes paa det nøiagtigste.
Med forholdsvis lette Skridt tilbagelagdes Vandringen ud
Løngangen, og snart befandt de sig ved Skovkrattet, der
skjulte Indgangen.
Her faldt den befriede atter paa Knæ og strakte
sine-Hænder mod Himlen, hvor Stjernerne funklede og tindrede
i uforlignelig Majestæt, og han førte med et Udtryk af
ubeskrivelige Henrykkelse Armene ind til sig, som om
han-vilde favne den Luft, han indaandede. Tilslut reiste han sig og
greb den bevægede Erik Olofssons Haand. «At sige Tak er
en for ringe Ting», sagde han, og hans Stemme klang saa
fast og høitidelig. «Men er det Herrens Vilje, at vi endnu en
Gang skal mødes her i Livet, saa kunde det nok hænde, at
jeg blev istand til at gjøre noget godt for Dem. Nu gaar jeg
for at opsøge en Mand, der efter hvad jeg har hørt Dem
fortælle, vel kan trænge et Ord og et Haandtryk af en Ven . . .
Men førend vi skilles ad, skal De sige mig Deres Navn, saa.
jeg kan have noget at rette mig efter, naar den Tid kommer,,
da jeg kan vise Dem min Taknemmelighed i andet end Ord.»
«Mit Navn er Erik Olofsson», svarede denne, «og naar
jeg kommer tilbage fra Erkebisp Tuve i Lund, tænker jeg at
slaa mig ned i Uppsala. Men sig mig nu ogsaa dit Navn . . .
din Tale har givet mig det Indtryk, at jeg vil komme til at
elske dit Minde.»
«Den Vilde Falk var mit Navn, saa længe jeg tor tilsjøs . . .
men mit Døbenavn er Brodde!»
«Saa være Herren med dig nu og i Fremtiden«, sagde
Erik, men førend vi skilles, kan jeg endnu være dig til nogen;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
