Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.34
NILS BOSSON STURE.
at betræde, da han fik øie paa de to Ryttere. Paa den anden
Side af Stenen mod Rytterne stod nogle låve, men frodige,
unge Graner. Der kunde han gjemme sig, men Spørgsmaalet
var, hvorledes han skulde komme did, thi bag Stenen, mellem
ham og Skoven, var en aaben Plads, bevoxet med høie
Bregner. Her var dog ingen Tid at betænke sig paa. Han
kastede sig ned ved Stenen og krøb paa alle fire tilbage,
saaledes at han fra Stenens bagerste Kant kunde følge
Rytterne med øiet, og efterhvert som de kom nærmere, flyttede
han sig paa Albuerne som en Orm rundt Stenen og torsvandt
under Granerne.
Rytterne samtalte med hinanden og lo lystigt, idet de red
henad Veien. Da de var komne omtrent midt for den store
Sten, standsede de, og den ene sagde til den anden:
«Saa sikkert som at Solens Lue brænder mig, mener jegr
at vi rider dette Ridt forgjæves . . . Hvorfor rider vi ikke
hellere ind i Skoven og søger os en Skygge . . . Rømlingen
finder vi saa alligevel ikke, hverken her eller i det forbrændte
Trosa, nei ikke, om vi saa red til Verdens Ende.»
«Det samme tror jeg ogsaa!» svarede den anden, men
trak ud Ordene.
«Det er jo ogsaa klart, at han er faret ned i Helvedes
Pøl», fortsatte den første. «Ikke en Sprække var at se i
Muren, jeg var selv med Hr. Peder nede i Taarnet, saa jeg
kan bevidne, at hvem den var, som sad fangen der, saa var
han ikke skabt som en af os . . . derpaa skal jeg vove;
mit Liv!»
«At det ikke staar ret til med Taarnet, det har jeg altid sagt»r
tilføiede den anden, «og hvad man fortæller om Hertug
Valdemar, at han af og til besøger sit gamle Fængsel, det er nok
ikke grebet ud af Luften . . . Men hvorfor søge Skoven, naar
vi her, et lidet Stykke foran os, har en Gaard, hvor vi kan
faa et godt Maaltid og en Kande 01?»
«Da siger noget . . . noget saadant er ikke at faa i
Trosa, takket være Vitaliebrødrene, som helt og holdent
afbrændte Byen ...»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
