Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PAA HAMM ARSTAD.
43
Men Baaden lagde ud fra Stranden, og en Stund efter
heisede Fartøiet Seil og strøg ud af Hammarstads-Bugten.
Den vilde Falk sad og saa derpaa bag Træerne i Skoven,
og hans øie fulgte nøie Fartøiets Bevægelser, men med et
Udtryk, der tydelig tilkjendegav, at hans Tanker var andre
Steder. Hvad han her havde faaet høre, sysselsatte ham
mere, end han selv kunde forklare sig Aarsagen til. Heller
ikke kjendte han saa vel til alle Forhold, at han ret kunde
fatte Betydningen af, hvad han havde hørt, men han forstod
dog nok til at finde ud, at han havde faaet i sin Haand en
liden Traadende af den Hæspe, der var bleven spunden eller
som endnu spandtes omkring Kong Karl og saaledes paa en
eller anden Maade maatte angaa Hr. Nils, hvordan end
dennes Stilling kunde være bleven forandret, siden Hr. Karl
Knutsson var bleven Sveriges og Norges Konge.
Og bare denne ene Omstændighed var nok for ham til
ikke blot at fæste nøie i sin Erindring alt, hvad han havde
hørt, men ogsaa overveie det og forklare sig det saa godt
han kunde, idet han overlod til Fremtiden at kaste Lys over
det, som endnu stod uklart for ham. Fra disse Tanker, der
alle dreiede sig omkring Nils Bosson som Midtpunkt, kom
han sluttelig til at beskjæftige sig ene med ham, og hvorledes
han paa bedste Maade vilde kunne træffe sammen med ham.
Hans Klæder var slidte og fillede, og hans lurvede Haar og
Skjæg gav ham Udseende af en Stimand. Fik nogen se ham
i denne Tilstand møde den kjære Hr. Nils, kunde det
skade denne. Han besluttede derfor at afvente Natten, men
dog nærme sig Gaarden saa meget som muligt.
Han sneg sig forsigtig trem gjennem Skoven og kom
saa, uden at han selv mærkede det, ind i Rosenlund, hvorfra
Borgledet strakte sig henimod Gaarden. Det led nu saa langt
paa Dagen, at Solen begyndte at synke mod Skoven, og
Træernes Skygger blev længere og længere. Han sneg sig
fremdeles frem mellem Træstammerne og de løvrige Buske i
Rosenlund, indtil han flk Øi® paa Borgeledet. Da først
mærkede han, at han havde vovet sig forlangt frem, og han vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
