Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.48
NILS BOSSON STURE.
dystre Lue i Ridderens dybblaa Øie, nærede et Svagt Haab
om at slaa Sagen hen i Spøg.
Men Smilet paa Ilianas Læber forsvandt, og Spøgen gik
snart over til en varm Beundring for det Høimod, der nu
kom frem ved Ridderens Ord.
«Mit Lands Fiender», svarede Nils, «de er Hedninger for
mig, og i Kampen mod dem vil jeg ofre alle mine Kræfter,
mit Liv og Blod. Intet, ikke Kjærlighed, ikke Kongegunst
skal lede mig bort fra denne Vei. Der har De min Riddered,
Jomfru Iliana!»
Ordene klang som en skjøn Tempelsang efter en støiende
Dansemusik. De havde ogsaa en saadan Indflydelse paa
Jomfruens Hjerte, at hendes Tanker tik en helt anden
Retning end den, de oprindelig havde havt. Hun reiste sig fra
Græsvolden, hvor hun under Samtalen havde sat sig, og saa
gik de tause tilbage gjennem Lunden og Borgledet til Gaarden.
Men Sommernattens Skygger lagde sig som et let Slør
over den skjønne Lund, og Strømmen rislede mere høilydt
end om Dagen, som om den havde meget at fortælle den, der
kunde fatte dens Sprog. Det var en Stund med en stille,
usigelig Fred, netop en saadan, som man siger Alferne ønsker
sig, naar de vil træde sin Dans paa den grønne Eng.
Nogen Alfer viste sig dog ikke her. Men en Stund efter,
at Ridderen og den høibaarne Jomfru havde forladt Lunden,
stod en høi, mørk Skygge paa samme Sted, hvor de havde
staaet. Var det kanske blot en øienforblændelse, et
Skyggespil, som de stille, gyngende Blade i Træernes Løvhvælv
dannede, eller var det kanske en Gjenganger fra en svunden
Tid, en Aand, der forstod et Menneskehjertes Lidelser og
Kampe og kom med Hjælp og Husvalelse?
Den vilde Falk, der listede sig frem fra sit Skjulested,
med Øiet fæstet paa den sørgmodige Ridder, hvis Tale han
dog ikke hørte, standsede pludselig, da han kom hen til de
høie Linde. Der stod den høie Skygge, ubevægelig, mørk,
hemmelighedsfuld. Men pludselig forsvandt den, og da Falken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
