Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PAA HAMM ARSTAD.
53
«Nei, det var ikke ham . . . ! De skal faa høre det . . .
Jeg gik, som han sagde, til ølkonen, og Svenden gik for at
træffe Hr. Ove, hvorefter han ogsaa skulde komme til Konen.
Da jeg kom ind i hendes Stue, var der fuldt af Folk, men
strax kom en og hviskede mig i Øret: ,Guds Ven!’ — ,Alles
Fiende!’ hviskede jeg tilbage, og saa. hviskede han yderligere:
,Er det den Vilde Falk ?’ — og jeg nikkede, og da vinkede
han hemmelighedsfuldt til mig, at jeg skulde følge ham, hvad
jeg ogsaa gjorde- Saa aabnede han en Dør, og vi kom ud
i en smal Gang, fra hvilken en Trappe førte ned til en
Kjælder. Der nede sad flere Svende omkring et Bord, der oplystes
af en Fakkel, og de havde alle sine Ansigter bedækket, saa
jeg kjendte ingen af dem. Vitaliebroderen, som havde ført
mig ned, stængte Døren bag mig, og idetsamme ytrede en af
de sorte: ,Vilde Falk, du er anklaget for Forræderi . . . Hvad
har du at anføre til dit Forsvar?’ Jeg svarede intet, og han
gjentog sit Spørgsmaal.»
Fortællingen var gribende, og Nils, der stod med Armene
i Kors og lyttede, gik hen til Brodde og fæstede sit dybe
undersøgende Blik paa ham, ligesom tvivlede han paa
Sandheden af, hvad hans Øren hørte.
«Hvad svarede du da?» spurgte ban.
«Hvem er du, som spørger», spurgte jeg, «og I andre,
hvem er I? Vis mig eders Ansigter, og jeg skal lægge min
Handling klart i Dagen for eder, og finder I saa, at jeg har
gjort Uret, saa maa I tage mit unge Liv, men for eder, om
hvem jeg ikke ved, om I kjender mig eller ikke, om I har
Ret til at spørge mig og dømme mig eller ikke ... til eder
siger jeg ingenting! Tredie Gang gjordes mig samme
Spørgsmaal, men jeg svarede intet. Da reiste de sig. Jeg indsaa,
at det her vilde blive til Alvor, og jeg besluttede at sælge
mit Liv saa dyrt som vor Herre gav mig Styrke til. Men
de rørte sig ikke af Flækken; deres Ordfører sagde blot: ,Evigt
Fængsel!’ og de andre gjentog de forfærdelige Ord. Dette
berøvede mig saa fuldstændig al Besindelse, at jeg ikke kunde
tænke en klar Tanke, førend de havde grebet mig, sat en Knebel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
