Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.58
NILS BOSSON STURE.
reiser, men da han godt og vel befandt sig der, indsaa han
snart, hvor liden Udsigt der var til at faa tale med Kongen
den Dag. Men han havde god Tid, og derfor slog han sig
til Ro for at afvente Tiden, naar Døren skulde aabnes for
ham som for alle de andre, der kom og gik.
Han traadte hen til Høvedsmanden for Vagten og sagde
ham sit ønske. Høvedsmanden var en ny Mand, som Nils
ikke kjendte, og som heller ikke kjendte Nils, en overmodig
og bydende Mand, der med en vis Beskyttermine saa ned
paa den uanselige Ridder, mens han lyttede til hans
Begjæring. Idetsamme kom Hr. Ove Lauritsson, stiv og stram, og
gik ret frem mod Kongens Dør, nikkede nedladende til
Høvedsmanden, der ydmygt bukkede, og forsvandt i det indre
Værelse. Uden engang at svare Nils, vendte Høvedsmanden
sig til en anden Ridder og sagde, at han ganske vist snart
vilde faa Audiens.
Et eiendommeligt Smil lagde sig derved over Nils
Bos-sons ædle Ansigtstræk, og han sagde til den opblæste
Høvedsmand:
«Det var dog tidligere Skik, at en svensk Herremand fik
Adgang til sin Konge, uden at det skulde bero paa en
underordnet Høvedsmands Forgodtbefindende!»
Høvedsmanden for op, som om en blank Spydspids var
bleven rettet mod ham, men han rettede sig derefter op i hele
sin Længde og satte med fremskudt Underlæbe og Haanden
over Skjægget øinene i Taget, idet han lagde Haanden paa
Dørlaasen til Kongens Værelse.
Heldigvis aabnedes Døren idetsamme, og Tord Karlsson
kom ud. Han studsede ved Synet af Nils, men et Udtryk af
inderlig Glæde udbredte sig over hans vakre, aabne Ansigt,
og han rakte ham sin Haand til Velkomsthilsen.
«Nils!» udbrød han, «hvem kunde vel sagt mig, at et
saadant Møde forestod mig?»
Nu fik Høvedsmanden et Udseende, som om den blanke
Spydspids havde magnetiseret hans øine. Men hverken Nils
eller Tord gav længer Agt paa ham, de gik midt for den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
