Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN HUNDREDEAARIQE BISKOP.
63
ning viste, at det var en kraftig Alderdom. Men var Gubbens
Ansigtstræk ædle og strænge, saa oplystes de af et Par Øine
saa fromme og milde, at det hele vakte Tillid og Kjærlighed
saavelsom Ærbødighed.
Det var den aldrende, nu næsten hundrede Aar gamle
Biskop Magnus Olofsson Tavast i Åbo, en af Finlands mest
udmærkede Biskopper i Middelalderen, der endog engang
nævntes som Kandidat til Uppsala Erkebispestol og havde
forestaaet Åbo Stift siden Aar 1412 eller lige siden Dronning
Margaretas Død. Han sad saaledes inde med de rigeste
Erfaringer fra den svundne Tids Begivenheder og var alment og
vel fortjent, agtet og anseet. Nu var han Jpmmen tilbage
fra Halmstad, hvor han havde været et af de svenske Ombud
paa Mødet.
Da han traadte ind, gik Kongen med Venlighed imod ham
og førte ham ind i det indre Værelse. Tord Karlsson gik
atter ud, og Nils stod ene igjen ved Vindusfordybningen,
idet han grundede paa, om han skulde afvente Slutningen
paa Biskoppens Samtale med Kongen og siden forsøge at
komme i nærmere Samtale med ham, eller om han skulde
fjerne sig. Han bestemte sig dog til det første. Han vilde
tale et Alvorsord med Kongen, og lod han nu Anledningen
dertil fare, kunde ingen vide, naar den næste Gang tilbød sig.
Men i Værelset indenfor talte Kongen og Biskoppen med
hinanden.
«Jeg kjender Deres Fare, Herre Konge», sagde den gamle
og sukkede dybt, «og hvad enten jeg tier eller taler, saa gjør
jeg lige galt».
«En underlig Tale er dette, Biskop Magnus!» sagde Kongen
og smilte, idet han tilføiede, «det er ikke, mener jeg, saa farligt,
som De antager».
«Jo, jo», sukkede Biskoppen, «den ene Ed byder mig at
tie, medens den anden Ed, den, jeg har svoret min Konge, byder
mig at tale. Herren straffe mig, gamle Mand, at jeg ikke
viste fra mig den Tillid, der ikke kunde gives mig, uden at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
