Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN HUNDRED AARIGE BISKOP.
65
«Udtal det først, ærværdige Fader!» drev Kongen paa, da
Biskoppen gjorde lange Ophold i sin Tale. «Hvilken
hemmelig Beslutning har saa de Sammensvorne fattet?»
«At skille Dem fra Sveriges Rige, Herre Konge!» gjenmælte
Biskoppen.
«Skille mig fra Riget, ærværdige Fader?» udbrød Karl, og
et stolt Smil for over hans Ansigt. «Har Deres øren fattet
ret, hvad Ridderen sagde Dem?»
«Mener De da, at Magnus Tavast, der staar med den
ene Fod saagodtsom i Graven, vilde løbe til sin Herre og
Konge med Tale, som hans øren ikke havde formaaet at høre!
Nei, nei, Herre Konge . . . hvad jeg siger, er Sandhed. De
har mod Dem, nu som før, en Bande, der er stærk og mægtig,
og som har erholdt og erholder sin Styrke gjennem den
Gunst, som de Sammensvorne staar i hos Dem. Kong
Kristian og Danskerne skal nu hjælpe til, med hvad der behøves,
og siden . . . siden løftes Kronen af Deres Hoved, uden at
De kan forhindre det!»
«Men hvordan kan vel det ske?» spurgte Karl.
Han troede fuldt og fast paa sin Lykke. Himmelen var
klar og maatte forblive klar, — saadan var hans Vilje, og
derfor saa han bort fra den Kant af Horisonten, hvor de
mørke Skyer begyndte at trække op. Biskop Mangnus,
Hundredaaringen, vendte med ét Kongens Blik netop mod
dette Hold, og hans Alder, hans Erfaring, hans rolige Kraft,
lige meget som hans bekjendte Retskaffenhed og milde,
menneske-kjærlige Sind, alt dette bidrog til, idetmindste for et øieblik,
at lade Kongen se, hvad han ikke vilde. Men han stampede
imod, han vilde saa nødig torlade sin dybe Synsforblindelse.
Der laa ligesom et slør for hans Øine over Gjenstandene, saa
han ikke kunde se dem, saaledes som de virkelig var. Men
Biskoppens Ord spredte et Lys, der straalede igjennem dette
Slør og lod Gjenstandene træde frem i sin nøgne Virkelighed.
Og paa Grændsen mellem Illusion og Virkelighed udtalte Karl
sit Spørgsmaal: «Hvorledes kan dette ske?»
Kongekronen, 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
