Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
NILS B08S0N STURE.
vel med mig, ligesom før Dem salig Biskop Tomas ... De
skal have Tak, og far med Gud til Deres Stift igjen, eller, om
De hellere vil, til Fred og Ro i Nådendals Kloster ...»
Biskoppen greb med Bevægelse den fremrakte Haand,
og saa Kongen saa varmt og alvorligt i øiet.
«Maatte den Herre Gud og alle Helgener vaage over
Sveriges Konge», sagde han.
Biskoppen gik, og Kongen fulgte ham ud i det ydre
Værelse, hvor Nils stod. Kongens Kinder blev blussende røde,
da han fik se Ridderen, hvis Nærværelse han fuldstændig havde
glemt, og ogsaa Biskoppen stansede og fæstede sit øie paa
ham. Men inden endnu noget Spørgsmaal blev gjort, traadte
Nils frem og sagde:
«Jeg har hørt eders Samtale, men De, Herre Konge,
kjender mig forgodt til at blive vred paa mig, og Dem, Hr.
Biskop, forsikrer jeg paa Riddertro, at hvad jeg har hørt, skal
ikke blive nogen fortalt.»
«Og dermed mener De at have godtgjort, hvad De har
forbrudt mod Ridderskik og Ære, naar De, uden Kongens
Venskab har lyttet til hans hemmelige Samtale med en anden?»
ytrede Kongen med gnistrende Blik og Vredens Rødme paa
sine Kinder.
Nils forstummede. Saadan havde han aldrig seet denne
Mand, i hvis Nærværelse han saa mange Aar havde levet, og
hvem han havde lært at elske. Hvad Enden kunde være
blevet, er usikkert; thi Kongens Vrede steg for hvert Slag,
hans Hjerte slog, og Nils følte sig saa krænket i Sjælens
inderste Dyb, at hans Stolthed forbød ham at ytre noget mere
til sit Forsvar. Men Biskoppen, hvis øie vandrede fra Kongen
til Ridderne, og fra denne til Kongen igjen, og som maatte
have havt en forunderlig Evne til at gjennemtrænge og se alt
i sit rette Lys med Fradag af det tilfældige og uvæsentlige,
— Biskoppen traadte imellem.
«Er ikke denne Ridder Deres Ven, Herre Konge?» sagde
han. «Jeg kjender ham som den Mand, at om det havde
været Herrens Vilje at forkorte mine Dage, inden jeg fik tale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
