Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
NILS B08S0N STURE.
Først kom Underretningen om Kong Kristofers Død. Den
havde indtruffet i samme Stund som den forfærdelige
Hvirvelvind løftede Taget af Viborgs høieste Taarn og førte i hans
Haand den lille Fjær, der ledede til Opdagelsen af Smykket.
Hans Modstandere havde vel skyndsomt benyttet sig af hans
Fraværelse og udnævnt Nils og Bengt Jønssønner (Oxenstjerna)
til Rigsforstandere, ligesom den sidstes Søn, den slu og dybt
beregnende Jøns Bengtsson, der de foregaaende Aar havde
været Domprovst i Uppsala, nu valgtes til Erkebisp efter Nils
Ragnvaldsson, og dermed troede dette Parti at have sikret sig
Magten. Men Karl kom over til Stockholm fra Finland, og
alt forandrede sig. Alle Modpartiets Planer strandede, der stod
intet andet tilbage for disse Herrer end at fastholde
Fortsættelsen af Unionen, d. v. s. oppebie Kongevalget i Danmark,
for at Sverige kunde vælge samme Konge som dette Rige.
Men netop dette styrkede Karls Sag og undergrov hans
Modstanderes. De blev nemlig Danskevenner, i samme Stund
som de erklærede, at de vilde opretholde Unionen, hvormed
nu ikke længer mentes en Forening mellem de tre Riger, men
en Tilslutning til Danmark som Unionens Kjærne. Men den,
der vilde dette, vilde Sveriges Død, og Dansk og Fiende var
et og det samme. Derhen havde de foregaaende Konger
bragt Sagen, og den efter Kristofers Død til dansk Konge
valgte Kristian af Oldenburg fuldbyrdede, hvad hans
For-gjængere havde begyndt. Dertil havde ogsaa den mægtige
Strøm, der sattes i Bevægelse af Engelbrekt, bidraget. Han
var, mens han levede og virkede, og blev end mere efter sin
Død, det levende Udtryk i Folkeaanden for den svenske
Nationalitet. Hvad Folket vilde, hvad Almuen havde til
Hensigt, var intet andet, end hvad Engelbrekt havde villet og
virket for, et frit, selvstændigt svensk Kongedømme. Nu
optraadte Karl og udtalte aabent denne Tanke, og han trak
Sverige med sig. Det var vel ikke, som vi forud har søgt at
fremholde, en Følge af det samme ophøiede Sjæleliv som hos
Engelbrekt, Ærgjerrigheden var vel den fornemste Drivfjæder
hos Karl, men det var dog i det ydre Sveriges Sag, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
