Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.88
NILS BOSSON STURE.
eller for de aabenbare hos Kong Kristian, ja for Hr. Olof
Axelsson selv, om jeg har Dem som min Talsmand!»
«Godt, godt», svarede Kongen, «den Sag kunde vi vel
tænke paa.»
«Deri har De Ret, Kong Karl, . . . dog maa jeg bekjende,
at De vilde gjøre mig til den lykkeligste Mand, om De
idetmindste vilde sige mig saa meget, at hvad Dem angaar, De
ikke vil modarbeide mig i min Kjærlighed, om De end
ikke kan love at være mig til nogen Hjælp.»
«Jeg synes, jeg skulde kunne det, Jost . . . hvorfor skulde
jeg ikke være en tro Ven til Bistand i en saadan Sag?»
«Ridderen faldt paa Knæ for Kongen og greb hans Haand,
som han kyssede.
«Jeg har Deres Løfte, Konge . . . jeg har Deres Løfte . . .!
O, sig det op igjen!»
«Ja!» gjentog Kongen, «hvad mig angaar, saa vil jeg bistaa
Dem heri!»
Men endnu, mens Kongen talte, traadte Graabroderen ind
i det ydre Værelse og gjorde det aftalte Tegn, og umiddelbart
derpaa viste Nils Bossons blege Ansigt sig i Døraabningen.
«Kan vi her tale sammen uden at høres af nogen?»
spurgre han Munken.
Denne svarede ikke et Ord, men gjorde en bekræftende
Bevægelse med Hovedet, hvorpaa Nils gik frem gjennem
Salen til et Vindue, hvor han forblev staaende taus og
ubevægelig. Munken labbede omkring i det store Værelse, aabnede
et Par Døre og laaste dem igjen, øiensynlig for at overbevise
Ridderen om, at han virkelig kunde stole paa, uforstyrret og ukjendt
at have sit Møde her, og mens han som bedst var optaget
hermed, traadte Hr. Magnus Gren ind. En Fakkel, der brændte
i sit Jernhylster ved en af Søilerne, belyste de to Riddere og
Munken, der labbede ud af Værelset og stængte Døren efter sig.
Kong Karl bag sit Vindue var idel øre og øie, men
ludede sig saa nær indtil Vinduet, at der ingen Plads blev for
Ridderen, der istedet fik saa meget bedre Anledning til nøie at
iagttage selv den mindste Skiften i Kongens Ansigt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
